178 / 217
den følgende Dag, den iste November, til, ledsaget af Officerer af sin
Stab og nogle Kolding Skippere, at foretage et Ridt om Kolding-
fjord fra Stenderup til Fredericia for at komme til Erkjendelse af,
hvor en Overgang bedst lod sig iværksætte. Efter at have taget
alle Forhold i Betragtning bestemte han sig til at gaa over Middelfart-
sund omtrent fra Snoghøj til det paa den anden Side af Sundet
liggende Færgested Kongebroen. Han havde lagt Mærke til, at
denne Side af Hindsgavlsodde kun var sparsomt bevogtet og slet
ikke af Infanteri; han haabede derfor, at Musketerer i Baade ved første
Angreb skulde kunne sætte sig fast paa Bakkeskrænten tæt Vest for
Kongebroen, hvor de Svenske havde anlagt en lille Skanse. Her
vilde han saa grave sig ned og lade indrette et Slags Brohoved til
Optagelse af Hærkorpsets Afdelinger, efterhaanden som de førtes
over. Den vanskelige Opgave at overføre Kavalleriet paaregnede
han at kunne løse ved at lade Rytterne gaa over i Baade med
deres Heste svømmende ved Siden, saaledes som han havde set det
polske Hestfolk gjøre under Hertugen af Anhalts Overgang til
Als det foregaaende Aar; der var nemlig Sandsynlighed for, at
Strømmen mellem Snoghøj og Kongebroen, der til Tider kan være
urolig nok, i de Dage vilde være gunstig for et saadant Forehavende.
Overgangen vilde han beskytte ved en kraftig Artilleriild fra
Snoghøj-Siden.
Den saaledes udkastede Plan maa unægtelig betegnes som
dristig, naar man erindrer, at Eberstein til Overfarten kun havde
nogle faa Fiskerbaade og Smaafærger til sin Raadighed, og at han
selvfølgelig, medens Overfarten stod paa, hvert Øjeblik maatte være
udsat for at blive angreben med Overmagt af de Svenske. Men
Lykken staar som bekjendt den Kjække bi, og allerede samme Nat
begyndte Heldet at tilsmile Eberstein, idet 3 svenske Krigsskibe,
PTegatten »Haabet« paa 24 Kanoner, Galioten »Sorte Hund« paa 10
Kanoner og en mindre Galiot paa 5 Kanoner, der laa i Sundet
udfor Middelfart, og som vilde have været ubehagelige Tilskuere
under et Overgangsforsøg, pludselig sejlede Syd paa ind i Beltet —
maaske fordi de troede, at Sydvestkysten af Fyen var den mest
truede. For ikke at lade det blive derved vilde Skjæbnen, at den
16 4
FYÉN S G JENEROBRlNG
1659.