41 / 217
30
INDLEDN ING .
Saasnart Landgangen var iværksat, skulde Transportflaaden gaa
til Fyen for at overføre Grev Kø ni gs ma r eks Korps, ialt c.
5000
Md.,
medens Orlogsskibene, dels Nord og navnlig Syd om Sjælland, for
at afskære det danske Hofs Flugt, hvorom man ikke tvivlede, havde
at gaa ind i Øresund, og blokere Kjøbenhavn og den der liggende
Flaade; de vilde herved tillige frigjøre Overfarten for Feltmarskalk
Ot to S t e n b o c k , der stod med henved
8000
Md. i de skaanske
Provinser. Dahlberg afgik den
20
de Juli fra Middelfart over Kjøben
havn til Malmø med den fornødne Ordre herom til Stenbock.
For at skuffe saavel Danmark som de andre Magter om den
virkelige Hensigt med denne Sammendragning af Tropper og Skibe
ved Kiel blev der udspredt det Rygte, at det paany gjaldt Polen, og
at Togtet skulde gaa mod Danzig. Dette kunde bestyrkes ved, at
Pf a l zg r even af S u l z b a c h , hvis Korpskvarter allerede forinden
var forlagt fra Ribe til det sydlige Slesvig, fik Ordre til at lade
Tropperne i smaa Dagsmarscher gaa Syd paa, idet der herved blev
givet Udseende af, at Jylland skulde rømmes, medens denne Be
vægelse i Virkeligheden betød et Angreb paa de holstenske Fæst
ninger, der skulde finde Sted samtidig med Landgangen paa Sjælland.
Ved Overvejelsen angaaende det hensigtsmæssigste Landgangs
punkt havde der ogsaa været stærkt Tale om Kjøge, hvorfra man
kun vilde have havt én istedetfor tre Dagsmarscher til Kjøbenhavn,
og det synes endog, som Carl Gustav personlig havde været mest
stemt for at kaste Anker paa Kjøbenhavns Red og lade Tropperne
gaa i Land ved Toldboden. Udførelsen af denne Plan, der langtfra
var saa æventyrlig eller uudførlig, som den kan have Udseende af,
vilde unægtelig have bragt Bestyrtelsen i Kjøbenhavn paa det Højeste
og maaske lamslaaet enhver Tanke om Modstand — og det danske
Rige havde da ophørt at existere. Men paa den anden Side maa
det erkjendes, at Hensynet til den kortere Sejlads, til den hurtigt op
rettede Forbindelse med Fyen og til, at man derved havde Haab om
ganske at undgaa ethvert Sammenstød med danske Krigsskibe,
vare tilstrækkelig vægtige Grunde for Valget af Landgangen paa
Sjællands Vestkyst. Bortset fra Bevæggrundene maa man over