87 / 217
7 6
K JØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
Sendelse til England 1655 var indtraadt et meget intimt Forhold
mellem dette Land og S v e rig 1), og utænkeligt var det derfor ikke,
at Carl Gustav havde Cromwells Billigelse til at overfalde Danmark,
og at en Deling a f dette Land stod for D ø ren2). Cromwell vilde i
saa Tilfælde utvivlsomt ikke lade sin Allierede i Stikken. A t Jan
de Wit ogsaa nærede alvorlig Frygt for, at slige Aftaler kunde være
trufne, ser man a f hans Breve til den i London værende nederlandske
Afsending, for hvem han gjentagende bringer dette Æmne paa Bane
med Paalæg om at udforske Sammenhængen. Dette lykkedes vel
ikke for Gesandten, men det fik ogsaa snart mindre at betyde, thi
til Lettelse for Holland og til Lykke for Danmark døde Cromwell
den 3die September, og dermed svandt foreløbig Frygten for en
energisk Indgriben fra Englands Side i de nordiske Kongers Kamp.
Imidlertid laa den med saa stor II og Anstrengelse udrustede
Flaade til Hollændernes Sorg fremdeles stille ved Vlye. General
staterne sendte Bud paa Bud til Frederik III om, at Flaaden var sejl
klar og i bedste Orden, men at der var Modvind. Fo rgjæves havde
de søgt ved Bugsering at bringe Skibene ud i rum Sø. Den 29de
September skrive de, at de vel have erfaret, at Kronborg har
kapituleret, men Kongen maa ikke tro, at det har nedslaaet deres
Mod; naar Børen blot vilde føje sig, skulle de nok naa igjennem til
Kjøbenhavn, som de haabe endnu i nogen T id maa kunne værge sig
med samme Tapperhed som hidtil.
Det var virkelig, som om Skjæbnen ved denne Vindens Ugunst
vilde sætte Kjøbenhavn yderligere paa Prøve og give Byen Lejlighed
til at lade sine Forsvareres Standhaftighed og Udholdenhed træde
end stoltere frem. Den sidste Uge i September og Begyndelsen af
Oktober var maaske den farligste Tid under hele Belejringen for den
indesluttede By. Artillerikampen rasede da med en Heftighed som
ingensinde tilforn eller senere; det var en Styrkeprøve mellem
Fæstningens og Belejrernes Kanoner, i hvilken begge Parter anstrængte
Den
17
de Juli
1656
afsluttedes Traktat mellem Landene paa gunstige Vilkaar
for Sverig.
2) At en saadan Deling
1657
var foreslaaet af Carl Gustav, vide vi fra Indledningen
(Side
16
), og i Efteraaret
1658
gjenoptager han Tanken.