94 / 217
temmelig havde været satte paa Sultekur, men deres Ankomst for
anledigede ogsaa Carl Gustav til at lade sin Belejringshær, der som
en trykkende Mare nu i næsten 3 Maaneder havde ligget klods opad
Voldene, for en Stund opgive Forsøget paa ad denne Vej at tvinge
den gjenstridige danske Hovedstad til Ydmygelse og Underkastelse.
Noget over Midnatstid rømmede Belejrerne i største Hast og Stilhed
deres Løbegrave og Forskansninger for at trække sig tilbage til en
samlet Stilling imellem Brønshøj og Utterslev; dog efterlodes i 2
Dage en stætk Ryttertrop paa Valby Bakke, ligesom for at udæske
til Slag og for at vise, at Tilbagetoget havde været frivilligt.
Selvfølgelig blev Stillingen strax besat a f vore Tropper, og i L y a f
disse, under Kirkeklokkernes Klang og Kanonernes Glædessalver,
strømmede Kjøbenhavnerne skarevis ud ad Vesterport for atter at
trække frisk Luft og fryde deres Øje ved Synet a f den forladte Lejr.
»De kunde noksom formærke«, hedder det, »at de Svenske aabenbart
vare gaaede bort i Konfusion og Skræk, thi Lejren var endnu fuld
a f alskens K væ g og Husgeraad, som man ikke i Hastværket havde
kunnet bringe med.«
Dette kunde tyde paa, at der havde
fundet en heftig Kamp Sted Eftermiddagen forud, hvilket nok fortælles
et enkelt Sted, men hvad je g ellers ikke har fundet bekræftet eller
omtalt, maaske fordi det samtidig stedfindende Søslag i saa høj Grad lagde
Beslag paa alles Tanker. I Oversættele lyder den omtalte Beretning
omtrent saaledes: »Paa den Formodning, at Svenskerne (i Anledning
a f Hollændernes Ankomst) vilde forlade Stillingen foran Kjøbenhavn,
bestemte man sig til at give dem en Afskedshilsen med paa Vejen,
og fra Vesterport gjorde man desaarsag et stærkt Udfald samme
Dag med 3000 Mand til Hest og Fods og angreb de svenske Værker
fra alle Kanter. Den hidsige Fægtning varede 3 Timer. De Danske
bemægtigede sig nogle Værker og nedhuggede med deres Morgen
stjerner og Leer Alt, hvad de traf, men de blev paany uddrevne ai
de Svenske, der fra alle Sider styrtede frem a f deres Huler. Snart
var det ene Parti, snart det andet Mester i Approcherne og Skanserne,
Ingen vilde give den Anden Noget efter. Den sig nærmende Hjælp
opmuntrede de Danske til ny Prøve paa deres Heltemod, de Svenske
fægtede i Desperation for saa længe som muligt at forhale deres
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
83