Previous Page  100 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 100 / 217 Next Page
Page Background

KJØBENHAVNS BELEJR ING

1 6 5 8

.

89

underkastet Examination a f Sjællands Biskop, Jesper Brochmand, Dr.

Peder Winstrup og Hofpræsten Lars Jacobsen, der afgav Beretning

til Kongen om Prøven.

Christian IV elskede denne sin yngste Søn, der ogsaa i flere Hen­

seender slægtede ham paa, og han lagde dette for Dagen paa mange

Maader. Han forærede saaledes Drengen den Slægten Akeleie tid­

ligere tilhørende S k i n n e r u p g a a r d paa Fyen med tilliggende Gods

og lod i Aarene 1636—46 Gaarden helt ombygge og forsyne med

Taarn og befæstede Grave, hvorefter den fik Navnet Ul r i k s ho l t n .

I 1643 øgedes denne Besiddelse betydelig, idet Kongen da købte

og forærede ham Hovedgaarden Ø s t e r g a a r d , der laa i Nærheden

a f Ulriksholm. For at varetage Sønnens Interesser gav Kongen ham

først Anders Bille til Damsbo, den senere Rigsmarsk, til F'ormynder

og derefter Sten Bille til Kjærsgaard.

Da den gamle Konge døde den 28. Februar 1648, var Gyldenløve

næppe i Hjemmet, og han er saaledes heller ikke bleven Vidne til

den F'orhaanelse, der tilføjedes hans Moder, som, paa Ulfelds Bud,

strax efter Kongens Død blev udvist af Rosenborg, og, da hun faa

Uger efter døde a f Sorg, paa en simpel Arbejdsvogn ved Nattetid blev

kjørt ud a f Byen og jordet paa den nye Kirkegaard ved Nørreport.

Allerede i Januar 1648 synes han, ledsaget af sin Hofmester, Memmius

Burinus, at have begivet sig paa Rejser til fremmede Lande for at

fuldende sin Uddannelse. For at søge krigerisk Daad og Virksomhed,

som i saa høj Grad tiltalte hans fyrige og kjække Aand, tyede han,

ligesom flere a f hans ældre Brødre før ham, til Spanien, med hvilken

Stat hans Fader stod i venskabelig P'orbindelse, og hvor Datidens

Krigskunst i alle dens Enkeltheder gjennem en snart halvandet-

hundredaarig K rig havde udviklet sig til en høj Grad af Fuldkommenhed.

I spansk Krigstjeneste naaede han næppe at komme til at tage Del

i Trediveaarskrigen, men forøvrigt fik Afslutningen af denne vældige

K rig i Oktober 1648 for saa vidt ingen P'ølger for ham, som Spanien

nægtede at slutte Fred med Frankrig og endnu i en Række af Aar

fortsatte Krigen ved Pyrenæerne og i Nederlandene. Som spansk Af-

sending finde vi ham i Vinteren 1651—

5

2 i Hertugdømmerne Holsten og

Slesvig paa Hvervning a f et betydeligt Troppekorps af IH odfolk og Ryttere