104 / 217
den formelle Krigserklæring sendt til Sverig, og i de sidste Dage a f
Maj finde vi Gyldenløve paa Sjælland ifærd med at overføre Tropper
til Skaane.
Hvorvel Kampen, der skulde føres fra dette Landskab, efter
Sagens Natur væsentlig maatte være indskrænket til Forsvar, og
hvorvel den lille, krogryggede, sindige Axel Urup hverken i det
Ydre eller Indre passede godt sammen med den statelige, energiske
Gyldenløve, indlagde de to Hærførere sig dog stor Hæder i dette
Felttog og gennemførte det med Omsigt og Dygtighed. De bandt
dristig an med den svenske Feltmarsk Otto Stenbock, som fra Polen var
sendt hjem til Sverig for at kommandere i Skaane, medens Carl Gustav
rykkede mod Halvøen; og efter flere tildels smukke og skarpe Træ f
ninger, saasom ved Laholm, Halmstad og Markaryd, i hvilke man saa,
at de Danske, naar de bleve godt førte, meget vel kunde tage det op
med de frygtede Svenske, havde de i Begyndelsen af Oktober ikke
alene opfyldt deres Bestemmelse, at dække Skaane, men endog for-
maaet at sætte sig fast i Halland, saaledes at de der kunde oppebie
Normændenes Ankomst under Iver Krabbe.
Men fra Rigsmarskens Hær, der skulde føre Hovedslaget, kom
det ene Ulykkesbudskab efter det andet, og da denne Hær tilsidst
var ganske sprængt, Marsken falden og Fredericia den 24de Oktober
indtaget a f Wrangel med stormende Haand, stod de danske Øer,
og da fornemmelig Fyen, i den største Fare. Det var nødvendigt at
faa en Mand derover, der forstod at kommandere, og Kongens Valg
faldt paa Gyldenløve. Den 2den November udnævntes han til Øverst
befalende for samtlige Tropper paa Fyen, og han ilede strax afsted,
medtagende fra ITalland de sjællandske Adelsryttere og sit eget be
rømte Regiment Dragoner, a f hvilke dog en Del forblev paa Sjælland
til Bevogtning a f denne
0
.
Forholdene paa Fyen vare kummerlige. Som sine nærmeste Under-
befalingsmænd forefandt Gyldenløve tvende, der nærmest vare at
betragte som Lykkeridere uden virkelig militær Indsigt og Paalide-
lighed, nemlig J e n s v. H a d e r s l e b e n , adlet i Sverig med Til
navn L ø v e n k l o u , der næsten stedse, maaske spotvis, gik under Be
nævnelsen »Oberst Jen s«, ihvorvel han havde Generalmajors Rang, og
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
93