Previous Page  103 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 103 / 217 Next Page
Page Background

92

KJØBENHAVNS BE LE JR ING

1 6 5 8

.

hans Moder, og som han maatte betragte som Landsforræder, kan

saa meget mindre forundre, som det var Søsteren selv, der æggende

og ganske unødig fremkaldte denne Vending. Hun bemærker ved

denne Lejlighed, at han som sædvanlig var stortalende — i Virke­

ligheden ogsaa det eneste Nedsættende, hun paasiger ham..

F ra Begyndelsen a f Aaret 1657 er Gyldenløve, der ved denne

Tid faar Riberhus i Forlening, i travl Virksomhed med at forberede

de Rustninger mod Sverig, som ifølge de paa Herredagen i Odense i

Februar Maaned tagne Beslutninger skulde finde Sted. Særlig Hverv­

ning af Tropper — den nationale Milits var jo desværre i en højst

maadelig Forfatning — var ham overdragen, og han havde Løbe-

plads i det sydlige Holsten. Der er blevet talt meget om, at det

»unge« Hofparti med Gyldenløve i Spidsen bar Skylden for, at den

saa ulykkelige K rig kom istand, og det er vel muligt, at han har

havt Ly st til at udfolde sin Kraft og har ladet dette komme til Orde

hos Kongen, men man synes at glemme, at han ikke sad i Rigs-

raadet, hvor Afgjørelsen laa, og at Rigsraaderne C h r i s t e n T h o me -

s e n S e h e s t e d , A x e l U r u p , G u n d e R o s e n k r a n t z og flere

graahærdede Mænd, der ikke kunde henregnes til de »Unge«, paa-

vislig i Taie og Skrift have været ivrige for Krigen og sat denne

igjennem.

Som sikkert tør det i hvert Fald anses, at Gyldenløve

ikke har havt nogen Andel i den uheldige Maade, hvorpaa Krigen

blev indledet og Rollerne fordelte.

Man havde først den rigtige Tanke, at føre Hovedhæren over

til Skaane for sammen med en norsk Afdeling at rykke ind i Sverig,

medens et mindre Korps forsvarsvis dækkede Halvøen. Kongen vilde

da selv føre Hovedhæren med Gyldenløve som Medhjælp. Senere

blev der Tale om, at Kongen skulde have Kommandoen i Holsten

og Gyldenløve være Overanfører i Skaane, men endelig satte Rigs-

raadet, væsentlig af politiske Grunde, igjennem, at Rigsmarsken

Anders Bille skulde føre Hovedhæren i Holsten, Iver K rabbe det

norske Korps, og at Axel Urup, der i den Anledning var bleven ud­

nævnt til Generalløjtnant, skulde agere i Skaane med Gyldenløve som

Næstkommanderende. »Og haver Du, næst Axel Urup, den øverste

Kommando at føre«, skriver Kongen til ham. Den iste Juni blev