191 / 208
og Kældergulve, hvorved Ydervæggene er skudt
ud til begge Sider. Den øverste Del af Ydermurene
er holdt paa Plads af Tagkonstruktionen, men alle
afstivende Skillerum er sprængt fra langs Ydermu
rene, saaledes at der m aa foretages betydelige Re
parationer for at genoprette Stabiliteten i Bygnin
gens Murværk.
G as jo rd ledn inge r.
DK 69 6 .2
Det forekommer af og til, at Gasværkernes In
geniørkontor ved Ledningseftersyn eller paa anden
Maade konstaterer, at der er opført Bygninger over
Gasjordledninger — i Almindelighed over Jo rd
stikket til vedkommende Bygning. Det viser sig da
gerne, at det drejer sig om en Tilbygning, der er
opført efter, at Jordstikket er indført, og at man
ikke ved Grundudgravning eller paa anden Maade
er blevet opmærksom paa, at der findes Gasjord
ledning det paagældende Sted.
Det er selvfølgelig absolut forkasteligt at opføre
Bygninger over Jordledninger, idet disse altid skal
være tilgængelige ved Nedgravning, da U tæ theder
paa Gasledninger i Jord kan medføre Fare ved,
at Gassen trænger op gennem Bygningen. I Regu
lativ for Gasforsyning fra Københavns Belysnings
væsen 1946 anføres i Stk. 5 a : »Jordstikket skal
være tilgængeligt ved Nedgravning, og der maa
derfor ikke placeres Bygninger over et Jo rd stik ;
dette skal i givet Fald omlægges, saaledes at det
føres uden om Bygningerne efter nærmere Aftale
med Belysningsvæsenet.«
Desværre viser Erfaringen, at den ovenfor cite
rede Bestemmelse ikke saa sjældent m aa praktiseres.
I Almindelighed staar Ejeren ganske uforstaaende
overfor Tilfældet og er meget vred over den ham
saa uforudset paaførte Udgift, der jo ofte er ret
betydelig. H an henviser gerne indigneret til, at han
gennem sin Arkitekt har søgt og faaet Tilladelse
til Arbejdets Udførelse, og at der foreligger Byg
ningsattest. H an mener da, at man paa et tidligt
Tidspunkt burde have gjort opmærksom paa For
holdet, for at der i Tide kunde være taget Hensyn
hertil.
Gasværkerne m aa naturligvis for sit Vedkom
mende anføre, at man ikke har Mulighed for at
kontrollere, om der ved Tilbygninger bygges over
eksisterende Jordledninger, og at Københavns Byg
ningsvæsen i sin Administrationsvedtægt § 8, Stk.
6, ud taler:
»Bygningsvæsenet paatager sig ikke Ansvar for,
om eksisterende Ledninger eller andre Anlæg er til
H inder for Projektets Udførelse efter Planen«, og
i § 8, Stk. 5 :
»Det paahviler Andrageren selv at undersøge,
hvorvidt Arbejdets Udførelse kræver særlig Tilla
delse af andre kommunale Institutioner end Byg
ningsvæsenet, af Statsinstitutioner eller private.«
Som Følge heraf m aa m an sige, at det i paakom
mende Tilfælde paahviler Andrageren (Arkitekten)
at fremskaffe Oplysninger om, hvorvidt eksisteren
de Ledningsanlæg i givet Fald har nogen Indfly
delse paa det projekterede Byggearbejdes U d fø
relse.
H e r lø v J en sen .
A lvo rlig e Fø lger a l m ang lende
Rustbeskyttelse.
Byggelovens § 61.
Bygningsvedtægtens § 37, Stk. 1.
DK 693.2
I 1928 opførtes her i Byen 3 Stk 5.Etages Bebo
elsesbygninger, hvis Facadevinduer bestod af 2 sam
menkoblede V induer med en smal, ikke-bærende
Midterpille. Over V induerne blev henlagt 2 Stk.
gennemgaaende Jernbjælker NP 16 som vist paa
Snittet, Fig. 1. Omkring V induerne blev muret In d
fatninger med 4 cm Fremspring i / 2 Stens Bredde.
Bygningerne er opmuret med Anvendelse af røde
Facadesten.
I 1943 opdagede Ejeren, at Skifterne ud for Vin-
duesbjælkeme var skudt vandret ud — indtil 17
111111 —- med delvis Sprængning og Afskalning af
Stenenes Forside. Fig. 2 og 3.
___________
][
n
Fig. 1.
Billedet viser Snit af Vinduespartiernes Konstruktioner.