194 / 208
En Undersøgelse gav til Resultat, at Vinduesbjæl-
keme er oplagt ubeskyttede og indmuret i alminde
lig Kalkmørtel. Denne Forsommelse alene skønnes
dog ikke at kunne bevirke saa svære Skader.
Professor E. Suenson, Danmarks tekniske Høj
skole, har derefter foretaget en nærmere Undersø
gelse a f Forholdene, herunder en Analyse af Mør
telen. Det blev herved paavist, at Mørtelen inde
holder indtil o, 106 % Klor, medens en Prøve, ud
taget fra en Kalkbænk p a a en Byggeplads, kun ud
viser et Klorindhold paa 0,016
% .
Professor Suenson udtaler i sin Erklæring bl. a . :
»D a Klor i meget høj G rad begunstiger Rust-
dannelse, er der næppe Tvivl om, at Skaderne stam
mer fra dette Stof, og Sporgsmaalet er da, hv orledes
Kloret er kommet ind i Murværket,
Det kan næppe tænkes a t stamme fra det røde
Farvestof, der er iblandet Fugemørtelen, men det
er sandsynligere, a t det stammer fra Facadens Af
syring. Angaaende denne staar der i Udbudsbetin
gelserne :
»Facaderne renses, med Syre, hvori der er iblan
det Farve efter nærmere Aftale. Afsyringen m aa
ikke finde Sted efter Fugningen.«
At denne Syre har været Saltsyre, kan der ikke
være Tvivl om, og da der er iblandet Farve, kan
m an gaa ud fra, a t Facaden ikke er blevet afskyllet
efter Syrebehandlingen.
Syren er altsaa forblevet i Murværket, hvor den.
i Tidens Lob' er blevet, opspædt a f Regn og er van
d ret indefter saavel gennem Fugerne som gennem
Stenene. Syren i Mørtelfugeme er blevet omdannet
til KaldrønMorid, som er vandret videre. Syren i
Murstenene er vandret videre uden væsentlig kemisk
Omdannelse, indtil den traf Kalkmørtel, som om
dannede den til KatciumUorid.
KaidumMorid er meget stærkt rustfremkaldende.
Denne Forklaring er i Overensstemmelse med Ana
lyseresultaterne,, som. viser, a t Klorindholdet er
mindst nærmest Facaden, hvor Regnen h a r fortyn
det Syren, sam t væsentlig større i Mørtelen end i
Steiiene, idet Stenene ikke b a r kininet, binde Syren,
som derfor er havnet i Mørtelen, hvor den er bun
det i Fonn af Kalciumklorid«.
Med. Henvisning til Snittegningen Fig. 1 kan
yderligere anføres, a t der ikke overalt er fyldt ud
mellem Rulleskiftet og det overliggende Fladskifte
og Jembjæ lken, saaledes a t fugtig Luft i dette Mel
lemrum. sandsynligvis i hej G rad har befordret Rust-
dannelsen, der er langt voldsommere p a a det. forre
ste Jerns Forside end andre Steder. P a a Fig. 4
ses .Rulleskiftets Placering mod Jembjæ lken.
Det drejer sig om ret svære Rustangreb paa saa
vel Jernbjælkens Krop som Flanger. Der er m aalt
indtil 12 mm tykke Rustskaller, og Rustbelægningen
paa Flangekanten er i flere Tilfælde sprængt og
spaltet i vandrette Lag. Fig. 6.
Fig. 6.
Billedet
viser Tæringen paa Jernbjælke efter Afvaskning i
rent Vand. Rusttæringen har ikke maaleligt mindsket Jer
nets Godstykkelse.
Efter Rensning af Jernene viser Maalinger dog
kun et ubetydeligt Svind i den oprindelige Gods
tykkelse, saaledes at Jernenes Bæreevne praktisk talt
er uændret. Fig. 7.
Ved samtlige 700 V induer bliver det omgivende
Murværk nu nedhugget, saaledes a t Jernenes Krop
og Flanger blottes, hvorefter al Rustdannelse fjernes
ved H jæ lp af mekanisk Værktøj. Derefter svummes
Jernene, udkastes i ren Grus og Cement, hvorefter
T ilmuringen sker i Grus og Cement.
Var dette gjort oprindeligt, vilde meget betyde
lige Udgifter være sparet.
Klinkerbeton.
Bygningsvedtægtens § 21, Stk. 1.
»
§ 32, Stk. 1.
»
§ 36, Stk. 1.
» § 45, Stk. 5.DK
6
.
91
.
3
.
2
:
6
.
91.82
Magistratens 4. Afdeling h a r under 3. M aj
1947
sammenfattet samtlige tidligere meddelte Tilladelser
til at anvende Klinkerbeton som følg er:
Tæt. Klinkerbeton er Beton, hvortil der i. Stedet
for almindelige Sten anvendes de saakaldte Klinker
(kalkfrit. Ler, der brændes til h aard S in tring ).
Tæ t Klinkerbeton tillades anvendt til Udstobning
paa Stedet med eller uden Armering og til Fremstil
ling af Klinkerbeton-Sperlestcn.
f§ 1
34