KøbenhavnsKirkesag_1912-15

169 / 440

Det varnu forøvrigt ikke Kirkefondet — men en Kreds af
velstaaende Mænd Landet over med en Komité, som Kammer­
herre Barnerstod i Spidsen for, der rejste Kirken og skænkede
den til Kirkefondet (indviet 24. Novbr. 1901— selvstændigt
Sogn 1. April 1905). Det var afdøde Pastor Friis Hansen, der
fik Ideen, og der er meget af det, Gud elsker: den glade Given,
der knytter sig til Opførelsen, der paabegyndtes 1899. Det
begyndte allerførst med bøjede Knæ i Bøn til Gud af to troende
Mænd, der senere fik en tredje med. Og den første, de hen­
vendte sig til om Pengehjælp, svarede med et hjerteligt: »Sig
mig, hvor meget Herren vil have dertil fra mig — saa skal I
faa det!«
Men i Januar 1901 — da Kirken var sin Fuldførelse nær,
samledes Kredsen paany overfor den store Vanskelighed, at der
manglede de sidste 44,000 Kr. Der vargivet, hvad enhver syn­
tes, han kunde give — saa talte man frem og tilbage om at
henvende sig til Folk, der dog vidstes ikke at staa med Kærlig­
hed til Kirken. En enkelt Riøst antydede ganske stille: »Saa var
det bedre, at vi selv betalte det hele« — men det blev ikke hørt.
Almindelig Raadvildhed. »Kunde man ikke laane Pengene?«
»Bankrenten er for Tiden 7pCt.,« svaredes der. Atter Raadvild­
hed. Endelig siger én: »Jeg kunde nok skaffe Kapitalen til Veje
og altsaa yde Laanet, men hvem betaler mig igen?« En anden
siger: »Naar hver af os skaffede 5000 Kr., havde vi Sagen kla­
ret.« En af de Mænd, som var med allerførst, sagde stille: »Det
bliver vist for meget for den enkelte.« »Den Mand har lært Be­
sindighed, siden han først fremsatte Sagen for os; thi da mente
han, at 5eller 10 Mand kunde overkomme hele Sagen.« Efter
nogen almindelig Samtale bemærker én: »Skal vi saa hver især
svare til 5000 Kr.?« »Ja, jeg tager 5000.« »Og jeg andre
5000. »Jeg tager ogsaa 5000« — og i faa Minutter var der af
dem, som havde ydet mest, under almindelig Glæde tegnet 9
Gange 5000 og et Par Bidrag paa 1000Kr. I den almindelige
Glæde over, at de havde faaet Mod fra Gud til selv at klare
det udbrød en af Giverne glædestraalende: »Dette er, som naar
mine Børn hjemme skal fejre Fars Fødselsdag, saa giver jeg
min Dreng en Tokrone, for at han kan købe en Gave til Far.«
Et Par Mænd, der ikke hørte til Bidragyderne, sagde efter Mø­
det til hinanden: »Dette er en stor Dag i Kirkesagen, saadanne
Dage bærer Sagen sejrrigt frem.« »Aldrig har jeg oplevet no­
get saadant« sagde den anden stille — »ikke just det, at de
gav deres Penge, men den Glæde, der var over Gaven. Det var
jo, som der timedes dem en Lykke, de maatte takke Gud for.«
Pastor N. C. Hansen gjorde et trofast Arbejde i det vanske­
lige Sogn i 8 Aar som Sognepræst, hvorefter Andenpræsten Friis
Berg i 1909 blev Sognepræst. Naar det først var i 1912, Kirken
blev selvunderholdende, maa dette tilskrives, at der jo ikke her