240 / 440
233
naar næppe langt over 80; med Tendens til Stigning. Hvad
Tilhørerne angaar, siges det at være ejendommeligt for den
ne Kirke, at der kommer forholdsvis mange yngre og af dem
igen forholdsvis mange Mænd. (Dette gælder Højmessetje
nesten.)
Arbejdet ledes ad de sædvanlige Linier. I saa Henseende
er her intet at fremhæve: vi har, hvad alle andre Menigheder
ogsaa har, og af nyt Initiativ har vi intet at lære andre. Det
syntes dog at være en god Idé at søge at samle Forretnings
folk til sene Aftenmøder nogle Gange i Vinterens Slutning
og at holde specielle Møder i Kirken for Kvinder, unge som
ældre. Som noget ejendommeligt kan maaske anføres, at
vi bar Samfundet delt i 9 Bibelkredse, der samles to Gange
om Maaneden; at Arbejdets samlede Forgreninger helt ledes
af læge Menigbedsmedlemmer i den bedste Forstaaelse med
Kirkens Præster. Noget, der ikke er særlig ejendommeligt
for Filips Sogn, men dog noget meget glædeligt, er, at der
er megen Arbejdslyst, Offervillighed og Samarbejde indenfor
Samfundet; det tæller for Tiden 162 Medlemmer og har hid
til været i stadig Vækst. Samfundets Budget er (Menigheds
plejens Begnskab: 3143 Kr. medregnet) i 1913 8038 Kr.
Saa spørger man i de senere Tider, snart bekymret, snart
tviviraadigt: Gaar Arbejdet fremad herinde i København?
Herude paa Amager mener vi ja. Men Fremgangen er
langsom. Fremgang sporer vi deri, at naar der gøres noget
ekstraordinært, kan vi samle mange Mennesker. Fuld og
overfuld Kirke ved Adventsgudstjenesterne (NB. Kirkens rin
ge Størrelse). Ved Vækkelsesmøder, som vi holder paa et
grumme afsides Sted endda, samler vi op til 500 Mennesker,
Sognefolk; vore specielle Blaia Kors Møder en Tid paa Efter-
aaret kan samle fuld Kirke; ved Forældremøder for Søndags
skolen samler vi mange opmærksomme Tilhørere; med sam
me Resultat bar vi prøvet paa at samle Konfirmandernes For-
ældre. Fremgang mærker vi ogsaa deri, at der bestandig kom
mer nye, stadige Tilhørere til de almindelige Gudstjenester
(Højmesser især). Men især da, fordi Mennesker tager mod
Frelse. Det er — Gud ske Lov — saaledes, at Filip ikke blot
har oplevet en Vækkelsestid for flere Aar siden, hvoraf der
gik Ry (i de første Præsters Tid), men ogsaa siden har vi
i det smaa mødt et Pust af Vækkelsens Aand ved stille Efter-
møder i Kirken, og i al Stilhed er Aar efter Aar saa een og
saa en anden kommen med og er bleven draget ind i Ar
bejdet. Dette — og andet — gør, at Filips Menighed er en
frejdig Menighed.
Men Fremgangen er kun lille. Vi finder, at det er ikke
svært at faa Mennesker i Tale paa Tomandshaand, ikke van
skeligt at faa dem interesserede, ikke uoverkommeligt at faa
Fordomme berigtiget og nedbrudte; mange har faktisk mere