244 / 440
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 23.
September.
1914.
Kirhefondet og Krigen.
For alt Guds Riges Arbejde er det grumme alvorlige Ti
der, der oprandt med den Dag, den store europæiske Krig
blev erklæret. Jeg tænker i Dag ikke særlig paa den aande-
lige Side: vil Gudsfolket være rede til at gaa ind ad de Døre,
der ved Krigens frygtelige Virkelighed og Alvor er bievne
aabnede? Jeg vil bolde mig denne Gang alene til det peku
niære! Har Guds Riges Venner Forstaaelsen af, at under den
ne Sparsommelighed, som har grebet os Danske, er der i alt
Fald et Punkt, hvor der ikke maa spares, og det er Arbejdet
for Herrens Sag.
Hvorledes kan den nuværende Krig mærkes pekuniært
indenfor Kirkesagen ?
Som det vil være vore Venner bekendt fra tidligere Numre
af vort Blad, var der i Anledning af Kirkesagens Jubilæum
sat Indsamlinger i Gang til nye Kirker paa ikke saa faa Ste
der i København. Det vil vel være rimeligt at antage, at flere
af disse vil blive betydeligt lammede i Anledning af Krigen;
sikkert véd jeg, at det vil ske for 2 nye Kirkers Vedkommen
de, som vi havde haabet at faa færdige, den ene i Aar og
den anden til næste Aar. Men paa 2 Steder er der Penge nok
til at fuldføre Menighedshuset med den indviede Kirkesal,
nemlig ved Anna- og Luther-Ivirkerne, som lægge ventes ind
viede inden Aarets Udgang; saa kan man jo tilmed her glæde
sig over, at der herved skaffes Penge og dagligt Brød til ikke
saa faa Arbejdere.
Men nu den daglige Drift! Kan det gaa her? Under Forud
sætning af, at Menighederne ved vore Kirker vil anstrenge
sig for at yde det samme som sidste Aar, tør vi haabe, at
det vil gaa. Men saa maa vore øvrige Venner heller ikke
svigte. Skal Indtægt og Udgift i Aar kunne balancere, maa
vi i Resten af Anret have den samme Sum i Gaver og ved
Møder som i den tilsvarende Tid i Fjor, nemlig 11 12,000
Kr. Der er planlagt en Række Møder ud over Landet i dette
Efteraar for Kirkesagen. Fra mange københavnske Præster
har vi mødt stor Beredvillighed til at rejse ud, og fia mange
Venner ude paa Landet har vi faaet de hjerteligste Svai paa
vor Anmodning om at maatte komme. Det var Hensigten med