124 / 170
B rø d re , a t sa a led es som h a n k u n d e fo rtæ lle e t E v e n t y r , h a r de a ld rig
sen ere h ø rt n o g e n gøre det.«
N aar disse Ord om Ipsen’s Lærergerning overfor smaa
Born og hans Evne til a t omgaas dem er indflettet her, er
det sket, fordi det forklarer det naturlige i det inderlige Ven
skabsforhold, der udviklede sig mellem Præsten og hans
K an tor, gamle Krossing. Disse to beslægtede Naturer, fødte
Børnevenner og Pædagoger af Guds Naade fand t hurtig
hinanden; fælles for dem begge var Mildhed i Blik og Miner,
Barnesindet, der bevaredes trods Alder og Aar, og saa dette,
a t man om dem begge uvilkaarlig m aa tte anvende Ud trykket:
»elskelig«. Vel va r nærværende F o rfa tte r den Gang kun en
stor Dreng, da han med sin Moder søgte Kirken derude,
men til Trods for de mange Aar siden, staa r disse to Mænd
som et smukt og uforglemmeligt Minde fra den Tid, og da
P a sto r Ipsen paa Grund af de slette økonomiske Forhold, i
1871 søgte sig et andet og bedre Embede, mindes jeg en Sam
tale mellem Krossing og min Moder, hvor han med Taarer
i Øjnene sluttede med a t sige: Denne Adskillelse overlever
jeg ikke længe, th i han har været min bedste Ven. Og det
slog til: P asto r Ipsen forlod Kirken i November 1871, og
Krossing afgik ved Døden den 5. Feb ruar 1872.
Pasto r Ipsen’s
Lønningsforhold
va r desværre ligesaa for
tvivlede som hans Forgængeres; der skulde endnu hengaa
mange Aar, før det gik op for de militære Myndigheder, a t
her va r et Sted, hvor der tiltrængtes Forbedringer.
Ipsen synes endnu i nogen Tid a t have boet i Byen, for
mentlig medens Boligen blev underkastet en h aa rd t tiltræng t
Beparation. Det synes ogsaa, a t han i nogen Tid i Sommeren
1855 har været fraværende fra Embedet, eftersom han den
20. Ju li s. A. blev e rs ta tte t af
Pastor Johan Christopher Holck.
Denne, der va r født i Skovlænge den 5. September 1824,
blev S tuden t i 1844, cand. theol. den 30. Oktober 1849 og
K a teke t ved Garnisonskirken den 13. November 1852; Aaret
efter indgik han Ægteskab med Thyra Elisabeth Christine
Thomine Thaning. I 1863 var han residerende Kapellan
ved Vor Frelsers Kirke (Wiberg II. 135).
Næppe havde P asto r Ipsen faaet Foden indenfor Kastels-
kirkens Døre, før han begyndte a t reformere, og der var san
121