126 / 170
d en fø le r T r a n g d e rtil; m en d en n e V a n e , d en n e T ra n g b liv e r, s a a v id t
k a n sk ø n n es, le t s lø v e t og sv in d e r e fte rh a a n d e n , n a a r y d r e B a a n d
tr æ d e r til, n a a r m an tv iv le r om den s T ilste d e v æ re lse og fø re r F o lk
m e d T v a n g d erh en — d e t S te d h v o r d e t m e st a f a lt gæ ld er om at
k om m e a f egen D rift. L id t e fte r lid t b e tra g te s d e t som en T je n e s te
s a g ; de u d sæ tte a t g a a d erh en , til deres T u r fa ld e r; k om m e d er som
en F ø lg e h e r a f k u n sje ld en , og n a a r de d a k om m e , m ø d e de næ p p e
a lle m e d d e t S in d , u d e n h v ilk e t G an g e n er fo rgæ ves. M en a f egen
E r fa r in g v e d u n d e rte g n e d e , a t d e t ik k e er n ø d v e n d ig t a t b e fa le S o l
d a te r a t g a a i K ir k e , id e t d er v e d 1. Jæ g e rk o rp s, m ed en s d e t i V in te re n
18 4 8— 50 k a n to n n e re d e i J y lla n d , in gen B e fa lin g i saa H en seen d e
g a v e s ; o g h a n tr o r ik k e , a t K ir k e b e s ø g e t a f d ets M an d sk a b fo rh o ld s
v is v a r m in d re en d a f de ø v rig e In d v a a n e re ; h an tro r ik k e , at B e -
lig iø s ite te n i A fd e lin g e rn e v e d denne F rih e d v a r rin gere, tv e rtim o d !
S om n o g e t d er i fo rm e l H en seen d e o g sa a gø r O p h æ velsen a f den
tv u n g n e K ir k e g a n g ø n sk elig , om ik k e n ø d v e n d ig , sk a l K o m m a n d a n t
s k a b e t u n d e rd a n ig st h en led e O pm æ rk som h ed en p a a , a t M an d sk a b
a f sam m e A fd e lin g k a n b e k e n d e sig til fo rsk e llig e T ro e ssam fu n d , saa
a t m a n e n te n m a a la d e de e n k e lte g a a p a a egen H a a n d i K ir k e , u d en
S ik k e r h e d fo r a t de d o g gø re d e t, e lle r o g sa a frit o v e rla d e disse, h v a d
m a n b e fa le r de a n d re: m en d e t er ik k e lige V ilk a a r ; ligeled es m a a
m a n i de A fd e lin g e r , d er h a v e b a a d e d a n sk - og ty s k ta le n d e M an d
s k a b , h v a d n e to p er T ilfæ ld e t i K a s te lle t, find e n ogle i én, and re i
en a n d en K ir k e , og sa a sk o rte r d e t a tte r p a a en a f S id ern e h v a d
In s p e k tio n a n g a a r, n a a r m an ik k e v il b e fa le F o lk a t h øre en P ræ st,
d e ellers a ld rig sø ger e lle r h e n h o re r u nd er.
A t P ræ ste n n u s e lv stille r A n d ra g e n d e t om , a t den m en ige S o ld a t
m e d H e n s y n til sin K ir k e g a n g m a a b liv e sa t p a a sam m e T rin som
a lle a n d re , h a r b e s ty r k e t K o m m a n d a n ts k a b e t i d ets A n sk u e ls e r i
sa a H e n se en d e o g g iv e t d e t H a a b om , a t den h ø je G en e ra lk om m a n d o ,
h v is den iø v r ig t m a a tte b illig e d e t, v il fo ru n d e S agen sin gu n stig e
o g fo rm a a e n d e U n d e rstø tte lse .« ( K a s t. K m d ts k . K o p ib .)
Kastellets
Kommandant
var paa dette T idspunkt
Oberst
N . C. Lunding.
Sagen tog selvfølgelig sin Tid; der va r endnu for mange
gamle indgroede Fordomme a t faa Bugt med og nye Syns
punk ter, der skulde indpodes, og først den 13. Februar 1860
blev
den tvungne Kirkegang for de militære Underklasser op
hævet
(K. f. H. Nr. 8, 1.).
Det tø r vel troes, a t Soldaterne ikke i det hele og store
har svigtet den Tillid, der blev sat til dem; dels var det for
mange blevet en naturlig Sag a t søge til Kirken paa Hellig
dagene, dels havde Forslagets Stiller den Trost, a t de, der
nu søgte Kirken, søgte den af fri Villie, og dels endelig var det
jo, som af Kommandanten bemærket, oprindelig Landbefolk
123