77 / 170
tilstrækkelig Anledning efter de foreliggende Oplysninger a t indstille
ham til overordentligt Lønningstillæg«. (Kast. Kmdtsk. Indk. Skr.
Nr. 70).
A tter i November 1863 søgte han om et aarlig't Gage
tillæg af 100 Rcll.; men der blev kun tilstaaet ham 50 Rdl.
(Kast. Kmdtsk. Indk. Skr.). To Aar senere søgte Præsten
paa hans Vegne om et Tillæg af 3 Rdl. pr. Maaned, hvilket
blev begrundet med, at Kantoren særlig paa de store Høj
tidsdage ikke kunde overkomme Arbejdet, men maatte an
tage lønnet Hjælp. Dette Tillæg opnaaede han, og det bødede
jo lidt paa Afslaget i 1863.
Den 5. Februar 1872 lukkede gamle Krossing sine milde
Øjne; hans lange Vandring gennem Livet som en beskeden
Kirkens Tjener havde været præget af den samme Kamp
for det daglige Udkomme, som hans Forgængere havde lidt
under; Kastelskirkens Vej var altid en Fattigdommens Vej
for alle dem, der skulde tjene ved den lige fra Præsten ned
til Ringeren.
Midt i de trange Kaar har Krossing dog ad andre Veje
haft Lejlighed til at nyde Livets Lyspunkter, og ingen Steder
har han vel følt dem stærkere end i sin dybe og inderlige
Kærlighed til sit Modersmaal. Fra 1818—40 foreligger der
i Rlade og Tidsskrifter talrige Deviser herpaa; 1821 og 1823
fik han Accessit for Universitetets æstetiske Prisopgaver,
1829 og 1834 udgav han en »Poetisk Læsebog« i to Bind,
fremdeles en Samling Digte og nogle enkelte Skuespil, der
er stærkt paavirkede af Oehlenschlæger. Mellem hans Digte
findes der bl. a. to af de første Børneviser, vi alle har sunget,
længe før vi endnu har kunnet læse Bogstaver: »Ride ride
Ranke« og »Søskende jeg kender fem«. Hans Virksomhed
som Lærer omfattede han med en saa enestaaende Kærlighed,
a t han gav Afkald paa al anden Beskæftigelse, og Skolen
gav ham til Gengæld det Vidnesbyrd, at hans Gerning var
blevet »udført til det sidste med aldrig bristende Taalmodig-
hed, aldrig sagtnende Utrættelighed og aldrig kølnet Kær
lighed til Børnene«, der, Generation efter Generation, nød
godt af den beskedne Mands vækkende Undervisning paa
Skolens første Stadier.
For os gamle, der i Slutningen af 60-erne ikke alene søgte
74