78 / 170
Kastellet som den ideelle Tumleplads for Drenge,men som
tillige sammen med vore respektive Forældre søgte til den
lille hyggelige Kirke, for os staar gamle Krossing som Per
sonifikationen af Godhed, Ømhed, Kærlighed og Mildhed.
Det er ham, der har hyldet vort gamle Kastel i det lille
kønne Vers:
Større man finder paa Jorden en Vold,
end der, hvor Kastelsgraven krummes,
og stærkere højner vel mangent et Skjold,
. bag hvilke der flere kan rummes;
ét har som faa dog vort lille Frederikshavn:
Kærligheds Fylde og Venskabs aabne Favn.
Dejligt med sit Grønt
det fletter Kransen skønt;
Naboskab saa tryg t
har her sin Rede bygt.
Saa længe Kastellet har Vold og har Grav,
den Samklang os give sin Gammen.
Om
K a stellets Fa ttigka sse
skal her kun fortælles, at dens
Formue atter i denne Periode steg ved to Bidrag, store
2000 og 5000 Rdl., fra den tidligere nævnte Fru
I d a Doro-
thea P u ltz ,
f. Pentz, Enke efter Major F. J. Pultz (Oblt.
Hirsch’s Samlinger).
Den 10. Februar 1811 synes det endelig, at Kirken har
faaet sig en
R ing e r,
men Maaden, hvorpaa det skete, var
ganske vist lidt udenfor det almindelige. Det hedder nemlig
(Kast. Kmdtsk. Korresppr.), at den i Kastellet løsladte
Slave,
A n d r e a s Fo rstrøm ,
der har erholdt Tilladelse til at
maatte forblive her i Landet, »fremdeles« maa besørge Kir
kens Renholdelse og Klokkernes daglige Ringninger m. v.
for de dertil reglementerede 6 Rdl. aarlig, — og saa var han
endog gift.
Han afløstes den 31. December 1818 af en
Bøssemager
Svendsen,
der boede i Huset i Norges Ravelin, hvor nu Sten
trappen tæ t Nord for Norgesbroen fører op til Langelinie-
promenaden. Han beklædte Pladsen indtil den 2. Juni 1842,
da den Afdeling, hvortil han hørte, blev forlagt fra Kastellet
som en Følge af den nye Hærordning. Baade Forstrøm og
Svendsen betegnedes til Tider som
K lokkere.
Om
Orglet
hører man den 19. April 1817, at to Enker siden
75