30 / 37
t
Kvantemekanikken, menneskene
åm
i
L|
å *
Bohr
Afdr.phil. Ove Nathan, professor emeritus
ved Niels Bohr Institutet.
Beretningen om Niels Bohr Instutet må
nødvendigvis tage sit udgangspunkt i den
mand der skabte instututet, kvantemeka
nikkens fader Niels Bohr. Han ville skabe en
»fysikkens tænketank« til inspiration for de
mest kreative hjerner, men også med plads
til en spøgefugl i ny og næ.
G
oddag, det er teoretisk fysik«
- sådan lød telefonstemm en
fra om stillingsbordet i de
m ange år, hvor Bohrs institut på Blegd
amsvej bar det højtidelige navn Institut
for Teoretisk Fysik. Navnet kunne forvir
re, for lige fra starten i 1921 levede teori
og eksperim ent faktisk tæ t samm en i det
hus. Men datidens sprogbrug var lidt an
derledes end vor tids. Det, den 36-årige
Bohr ville skabe i 1921, var et et institut
hvor der skulle arbejdes m ed fysikkens
fundam entale problem er. Her skulle
m an gå løs på kvantefysikkens gåder,
teoretikerne m ed kridt og tavle og ekspe
rim entalfysikerne med spektrografer og
fotografiske plader. Bohr ville skabe en
»fysikkens tænketank«, der kunne til
trække unge fysikere fra nær og fjern, og
som skulle inspireres a f en løbende dia
log m ellem teori og eksperim ent.
Det viste sig, at Bohr kunne det dér
med at skabe et internationalt, videnska
beligt miljø. Institutets ydre var gråt og
uanseeligt, m en inden i var der lige fra
starten et farverigt, internationalt sel-
Partikelspor
skab, hvor m an diskuterede og arbejdede
i sam spil, og hvor Bohr plantede sine
ideer. Ideerne blev til m odeller og teorier,
ofte m ed andres navne på. Niels Bohr var
altid i bevægelse, sam talende, brevskri
vende, piberygende, om arbejdende et
m anuskript for syttende gang, dobbelt
bundet spøgende med de vanskeligste
em ner, uforanderlig venlig i form en,
men alligevel benhård kritisk i indholdet
og engang im ellem irriterende stæ dig og
vedholdende, tilsyneladende verdens
fjern, og dog dybt engageret i m enne
skeskæ bner og i tidens problem er.
A t tænke sig
M ange a f de udenlanske gæ ster blev si
den toneangivende fysikere: Heisenberg,
Dirac, Pauli, Landau, W eisskopf m ed fle
re. M iljøet var produktivt. I perioden fra
1921 og op til Bohrs død i 1962 tilbragte
om kring 450 fysikere fra 35 lande m indst
en m åned i København, og i den periode
blev der publiceret om kring 1200 artikler
fra institutet. Kun i besæ ttelsesårene blev
der et afbræ k i den intense virksom hed.
Gæ sternes tem peram ent spæ ndte vidt.
Der var enspæ ndere og tørvetrillere, og
der var uforbedrelige spøgefugle. På Bo
hrs runde fødselsdage udkom avisen
Journal ofJocularPhysics, sådan en fysik
kens At Tænke Sig. Eksempelvis kunne
m an på 50 års dagen finde et vers, som
den hollandske fysiker H endrik Casim ir
havde begået. Et joking trekløver bes
tående a f Casim ir og de to russiske fysi
kere G eorge G am ow og Lev Landau hav
de tidligere trukket Bohr m ed i biografen
til nogle ret vanvittige cowboy- og gang-
sterfilm . Film ene havde inspireret Bohr
til at frem sætte en teori om fordelen ved
at skyde i selvforsvar frem for at trække
først. Trekløveret troede ikke på Bohrs
idé, og derfor gik de i byen for at købe le
getøjspistoler, så m an kunne afprøve teo
rien m ed et eksperim ent. Hvordan eks
perim entet faldt ud, frem går a f Casim irs
vers. H an havde læ rt sig at tale rigtig godt
dansk, m en foretrak dog at digte på tysk:
Und wir beschlossen zum »Strøget« zu gehn
Um dort zwei Pistolen und Blei zu erstehn.
Eine haben wir dem Bohr gegeben,
Der sollte schiessenjair sein Leben,
Der Bohr blieb aber unverdrossen
Und hat uns restlos abgeschossen.
Und die Moral uon der Geschieht:
Bezweifle Bohrsche Weisheit nicht.
24