INDLEDNING
Sjæ ldent har vel en Hovedstad været udsat for større Tynge
og haardere Tider end Kjøbenhavn, dengang da den svenske
Konge Karl X Gustav i August Maaned 1658 efter Landgangen
i Korsør rykkede frem mod Landets Hovedstad for med eet
Slag at knuse Landets Modstand og lægge Danmark ind under
sit Herredømme. For Ernæringens Vedkommende syntes Aars-
tiden saa uheldig som vel muligt, lige før Høsten, da Kornet
endnu stod paa Marken og da Forsyningerne af anden Art,
bl. a. af Fisk fra Island, Brændsel, Tilførsler fra Østersøen
o. s. v. endnu ikke var kommet frem og havde naaet at fylde
de tømte Spisekamre og Kældere. Næsten værre endnu, saa
haabløse som sjældent, syntes de militære Forhold: med en
ganske utilstrækkelig Garnison paa højst 7— 800 Mand regu
lære Tropper stod man pludselig overfor den Opgave at skulle
værne Byen og dermed hele Landet mod Svenskekongens
mange Gange større, krigsvante Hær og forsvare en By, hvis
Grave paa sine Steder var tørre og hvis Volde mange Steder
var saa lave, at den svenske Ingeniør Dalberg skal have til
budt sin Konge i Spidsen for Tropperne med Hest og Vogn
at køre over Grav og Vold ind i Byen.
Men selve Farens Størrelse fremkaldte den Reaktion, der
fik Byens Borgere til at slutte sig sammen og yde et helte
modigt og sejgt Forsvar, der frelste Byen og med den Landet.
Vi kender de Statsmænd, der sammen med Kongen styrede
Landet i disse alvorsfulde Dage, og vi ved Navnene paa de
Officerer, der med deres militære Dygtighed var Sjælen i For
svaret og som med Rette ,er blevne hædrede som Grundpillerne