den mishandlede Forstad —er det mon sagt for uvarsomt, uden at lægge en
Skælm under Ordene? Hvad her er observeret —er det mon set for ensidigt,
for fordomsfuldt, gennem en Sprække? Gælder det da om at besvangre Virke
ligheden? „For at være lykkelig maa man have aflagt alle sine Fordomme og
samtidig beholde alle sine Illusioner“ , siger Voltaires Madame Chatelet.
Hvorom alting er: den, der skriver disse Linier, har endnu aldrig truffet
nogen Vanløsebeboer, der faldt hen i overstrømmende Lokalpatriotisme.
Dette være en Trøst.
Og et enkelt Blad i en bugnende grøn Krans er, naar det kommer til Styk
ket, ikke meget. Kransen som Helhed betragtet er jo uforlignelig i sin pitto
reske Livfuldhed og Ynde. Vi elsker den.
201