163 / 220
tek, er respekten for bøger. Dengang blev der udleveret nogle papir
omslag af gulbrunt kardus med påtrykte annoncer, dels til at bære
bøgerne i, dels til at udskære efter påtrykte linjer til omslag. Biblio
tekspersonalet husker jeg mærkeligt nok intet om - bortset fra at jeg
beundrede den standard-håndskrift, man brugte på bogkortene og i de
håndskrevne kartoteker. Det skyldtes nok, at jeg som barn ikke kunne
få mig til at ulejlige en voksen«.
Hvordan så biblioteket i grunden ud? Mange gamle fotos giver et
billede af de trange forhold. Under loftet var malet fyndord af typen
»Enhver læser med sine egne briller« og »Hellere få bøger ret læste -
end mange bøger slet læste«. Dette sidste fyndord nævnes af flere nu
levende lånere, så det må jo have gjort et vist indtryk. Over læsesalens
bøger stod »Biblioteket er kulturens våbensal«, så skulle man klare et
vanskeligt spørgsmål, hed det naturligvis blandt personalet: »Har du
kigget i våbensalen«?
Biblioteket, hvis udlån og læsesal tilsammen var på
73
m2, var snart
alt for lille til det stigende udlån. Man var i
1941
oppe på at udlåne
10.00
bind til
5.00
lånere. Bogbestanden var på
10.00
bind. En
udvidelse var påkrævet, og man forhandlede til mange sider om nye
lokaler, men uden resultat. I
1943
greb man så til at nedlægge læse
salen for at skaffe mere plads til udlånet. Bedaktøren af Vanløse
Folkeblad havde kort forinden besøgt biblioteket og bedt om at få
læsestuen at se. Stor var hans forundring over at se et bord med 8
siddepladser i den ene ende af lokalet. Med rette undredes han over, at
man kunne byde en bydel med
30.00
indbyggere en læsesal af den
type. Bibliotekarens arbejdsbord i udlånet var ca.
1
x
1
meter. Her var
han/hun placeret med indgangsdør for publikum på sin venstre side og
kakkelovn lige over for bordet. I ledige stunder fyrede man i kakkel
ovnen eller hjalp med i skranken med håndstempling af bøgerne. På
travle dage udstempledes op mod
1.00
bind. Lånerne hyldede selv
betjeningsprincippet, men bad de bibliotekaren anbefale sig nogle
gode bøger, var gode råd dyre - man måtte så finde et sted, hvor folk
ikke stod på ryggen af hinanden og håbe, at der fandtes nogle titler,
der var brugelige. Kontoret bag ved udlånet havde også en lille kak
kelovn, der var mageløs til at stege æbler i - desuden et stort og pragt
fuldt skrummel af et skrivebord med hemmelige rum og jalousi. Her
arbejdede bibliotekaren plus en kontorassistent, når man havde tid til
160