Bibliotekerne på Østerbro
kr. og i
1899
på
1.00
k r., og et ordinært årligt tilskud til den nye læse
stues drift.
Besøget på den nye læsestue blev desværre ikke, som man havde
ventet, trods anskaffelsen af hovedstadsbladene til læsestuen, og selv
om såvel håndbiblioteket som tidsskrifts- og ugeskriftsforsyningen og
lokalets hele udstyrelse var noget rigeligere end de tidligere læsestuers.
Men »inden man efter overflytningen til større lokaler får udbredt
kendskabet til den nye læsestue hos publikum, kan man ikke regne
med noget betydeligt besøgstal«. I april
189
flytttede biblioteket med
udlån og læsestue ind i den nyopførte bygning Østerbrogade
84
.
Samme år trak J. Grundtvig sig på grund af alder tilbage. Blandt
ansøgerne til stillingen som leder af kredsbibliotek 6 var bl. a. en kgl.
operasanger, en viceskoleinspektør, en luftskipper, en kunstmaler, en
litograf, en juridisk kandidat,
2
lærere,
3
jernbaneassistenter og tre
boghandlere. Blandt disse blev den fhv. boghandlermedhjælper Th.
Riitzow den foretrukne.
Allerede næste år stod der i beretningen at læse: ». . . lokaler . . .
der i det hele taget synes tilfredsstillende, såvel hvad rumforhold og
beliggenhed angår. Søgningen har da også vist ikke ringe stigning
siden overflytningen. Besøgene var i
190
på
1
.
709
«. Og
10
år senere
blev der på budgettet
1910-11
bevilget et beløb til at holde »lassesalen
på Østerbro, der er meget overbefolket i eftermiddagstimerne«, åben
også om formiddagen, og fra maj
1910
var læsestuen åben fra kl.
10
.
Fra
1899-1934
havde biblioteket altså lokaler i ejendommen
Østerbrogade
84
. Adgangen var fra gården. Udlånsafdelingen havde
ikke plads til at gøre hylderne med deres
18.323
bind tilgængelige
for publikum, dvs. have åbne hylder, således som man efterhånden
fik i de andre biblioteker. Pladsen til publikum foran udlånsskranken
»er så lille som i en gammeldags høkerbutik«. I
1915
opsattes en glas
væg i biblioteket mellem læsesal og udlån, så at oversigten og tilsynet
blev betydelig lettet. I
1912
fik biblioteket indlagt elektrisk lys og i
1915
telefon. Dette var også de eneste »ombygninger«, der skete i alle
disse år.
Trods de ugunstige forhold voksede østerbroernes interesse for og
brug af deres bibliotek, og i
1924-25
udlåntes det største antal bøger
fra hovedbiblioteket fra dette bibliotek. Læsesalen, der hørte til de
mest besøgte, var alt for lille til bydelens befolkning. Den havde kun
179