Previous Page  54 / 106 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 106 Next Page
Page Background

vendes til denne tjeneste. Udsættelsen foretages

for en vagt ad gangen af vagtmesteren, således

at tjenesten fordeles så ligeligt som muligt mel­

lem de pågældende. Vagtmesteren fremsender

ved månedens slutning til brandtelegrafens kon­

tor, afdeling II, en liste over, hvilke brandmænd

(nummer og navn), der de enkelte dage i må­

neden har forrettet tjeneste som reservetelegra­

fister. Vagtmesteren udsætter for hvert vagtdøgn

en bestemt mand, der ved ildebrandsalannering

skal afhente køreordren på telegrafstuen (vagt­

centralen) . På bistationerne udsættes normalt

reservetelegrafisten, på station H. en mand, der

ikke har andet særligt hverv, f. eks. pasning af

fyret, ambulancehjælper eller lignende. Såfremt

den pågældende rykker ud, må vagtmesteren

(eller dennes stedfortræder) udsætte en anden.

71. Vagtmesteren skal dagligt med fornødent

mandskab sørge for fejning af gård. Ved sne­

fald lader vagtmesteren foretage skufning i for­

nødent omfang.

I glat føre som følge af frost lader vagtmeste­

ren foretage grusstrøning af fortove, gangstier

samt fodgængerovergange på kørebaner og

cyklestier samt endvidere på de dele af statio­

nens grund, hvor færdsel finder sted.

Ved snefald påhviler det stationernes vagt­

mestre at påse, at sne på gaderne ikke spærrer

udkørsel fra stationerne og, hvis der måtte være

fare herfor, straks at lade rydning foretage i

fornøden grad ved stationernes mandskab. På

stationens grund foretages rydning for sne ved

mandskabet efter vagtmesterens nærmere an­

visning.

53