11 / 161
8
Før Aar 1885.
„heller ikke været vanskeligt at samle gode Kræfter
„igjen.
„Det var im idlertid et meget naturligt Ønske fra
„vor Side at faa Sagen endelig ordnet, og da nu Fo r
s iringen om en Minimumsløn af 27 Øre pr. Time
„syntes at være den vigtigste Post, og da tilmed kun et
„Mindretal af vore Arbejdere havde ringere Løn, søgte
„vi at faa en Overenskomst i Stand. Det viste sig dog
„at være umuligt, idet Fagforeningen nu gennem Hr.
„Hurop forlangte, at
alle a f Faget, som liavde arbejdet
„hos os under Striken, skulde afskediges,
hvilket vi be-
„stemt afsloge. Hr. Hurop antydede da, a t v i j o a l t i d
„ s i d e n k u n d e a n t a g e d e m i g e n , men heller ikke
„dette mente vi at kunne gaa ind paa.
„Imidlertid maa Arbejderne paa Fabriken have
„faaet at vide, hvorom det drejede sig, th i d. 24. Marts
„om Middagen kom de alle og forlangte at forlade Ar
b e jd e t; men idet de gik, lode de nogle Ord falde om
„at komme og høre om Arbejde om nogle Dage.
„Da nu saaledes Maskinværksted og Smedie stode
„tomme, genoptoges Underhandlingerne med Hr. Hurop,
„efter at denne med egne Øjne havde overbevist sigom ,
„at Arbejderne vare borte. Vi maa her udtrykkeligt
„bemærke, at det paa Fo rhaand blev sagt Hr. Hurop,
„at det var Arbejderne selv, som vare gaaede, vi havde
„ikke afskediget dem, og at hvis de kom igen om nogle
„Dage, vilde vi antage dem paa ny fremfor saadanne,
„som vi ikke kendte. Hertil svarede Hr. Hurop, at n a a r
„ f ø r s t S t r i k e n v a r e n d t , k u n d e v i a n t a g e , h v e m
„vi v i l d e . Det var først efter nogen Betænkning, at
„han gav dette Svar, men han gentog det paany, da vi
„yderligere pointerede, at det var rimeligt, at de vilde
„komme.