Før Aar 1885.
O
danne en Mesterforening i Jærnindustrien, laa det vistnok
deri, at man allerede paa det Tidspunkt søgte at koble
Fabrikan ter og Smedemestre sammen til én Forening.
Dette var naturligvis et Fejlgreb, som man rettede i Aare
nes Løb ved at danne hver sin Forening og derefter op
træde i Fællesskab.
Men iøvrigt var det en bydende Nødvendighed for
Fabrikanterne at slutte sig sammen, th i man følte, at
Arbejdernes Bestræbelser for at falde over den enkelte
Arbejdsgiver og tvinge ham til at give efter for deres
Krav var saa sikre paa at krones med Held, at kun Fæl-
Iesoptræden kunde redde Situationen, og i den Henseende
havde en Episode hos Borch & Henriksen givet en Lære
saa skarp, at den ikke kunde forblive virkningsløs. Hele
denne Affære, hvori nævnte Firma ganske lodes i Stikken
af de øvrige Fabrikanter, giver et interessant Billede af
den daværende Tingenes Tilstand og viser Forskellen
imellem den Gang og nu i et saa stæ ik t Lys, at Firmaets
Redegørelse sikkert vil læses med størst^ Opmærksomhed
og med den Trøst, at det blev sidste Gang, en københavnsk
Maskinfabrikant udleveredes Fagforeningerne til frit Slag,
og at hele Konfliktens Forløb utvivlsomt bidrog mægtigt
til Dannelsen af Fabrikantforeningen.
Firmaet Borch
&
Henriksens Fremstilling er dateret
d. 16. Juli 1884 og lyder — med nogle foretagne •Udhæ
velser — saaledes:
„Da Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening er
k læ re d e Arbejdet for nedlagt d. 28. Janua r d. A., vare
„Forholdene paa Fabriken følgende: Den laveste Løn,
„der var givet nogen Smedesvend, var 23 Øre pr. Time
„(ikke 18 Øre, som Fagforeningen ha r paastaaet), Gen
n em sn itslønnen var 27 å 28 Øre, og da en Del Arbej-