146
Aar 1902—1903.
værfterne og Vulkan; men de sidstnævnte Regler var ikke
udtømmende og heller ikke ensartede med de overfor
Mesterforeningerne bestaaende Regler.
Man var baade i Forbundet og Jærnindustriens Fæl
lesudvalg paa det rene med, at „Regler for Behandlingen
af faglig Strid1 maatte fastsættes snarest muligt, og man
arbejdede trolig i denne Sag ved Siden af alle de øvrige.
Paa Generalforsamlingen i den københavnske Fabrikant
forening d. 31. Juli 1902 kunde man give det udarbejdede
Forslag sin Tilslutning, og d. 1. Novbr. traadte Reglerne
i Kraft.
Ved disse nye Regler og den senere Praksis lagdes i
Grunden al Mægling, Forhandlingen mellem Bestyrelserne
og Voldgiften ind under Fællesudvalget, og navnlig dettes
Forretningsudvalg, da man ganske naturligt ønskede, at
Sagernes Behandling i Konfliktstilfælde blev saa ensartet
som mulig, og at Ansvaret fra først af kunde lægges der,
hvor Ansvaret var, nemlig i Fællesudvalget.
„Fælles Værkstedsregler“ maatte man gaa til at revi
dere for at faa et saa ensartet Grundlag som muligt for alle
Deltagerne indenfor Jærnindustrien, og efter lange Forhand
linger med Smedeforbundet ophængtes de nye Værksteds-
regler i Marts 1903. For Fabrikantforeningerne var de
derved indtraadte Forandringer uvæsentlige, men af over
ordentlig Betydning for Fremtiden var det, at den samlede
Jærnindustri nu fik ganske det samme faste, ensartede
Grundlag Landet over.
Med andre Fag førtes en Række Underhandlinger
om at faa Forholdene ordnede paa lignende Maade som
med Smedene.
Disse Forhandlinger førte ikke til noget undtagen lige
overfor Arbejdsinændene, med hvem det lykkedes at gen
nemføre en Lønoverenskomst, som blev underskreven d.