16
Aar 1885.
14. Th. Hiittemeier.
20. Nielsen & W inther.
15. P. W. Høst.
21. Riedel
&
Lindegaard.
16. H. Rudolph Koefoed
&
Co. 22. Schm ith & Marstrand.
17. Ludvigsen
&
Hermann. 23. Smith & Mygind.
18. Løwener
&
Co.
24. Jærnstøberiet Tagensvej.
19. I. F. Mogensen.
25. Julius W inther.
Cand. polit. Salmonsen blev Foreningens Sekretær.
Aaret 1885 blev et
alvorligt Kampaar,
kendetegnet ved
den efter Forholdene betydelige Smede Lock-out.
Allerede længe havde der været Gæring blandt Smedene
og Maskinarbejderne, som gentagne Gange havde rejst
Kravet om at faa en M in im alløn ; saaledes havde der, som
ovenfor berørt, i 1883 været forhandlet mellem Smede- og
Maskinarbejdernes Fagforening af 1873 og Smedemestrene
om at faa fastsat en Minimalløn paa 25 Øre, men man
udsatte Sagen for at se, om det kunde lykkes at l'aa Fa
brikanterne med.
Under 1. September 1884 ønskede Grovsmedenes Fag
forening at faa en Forhandling i Gang med Fabrikanterne
om 26 Øres Minimalløn, men man vilde intet vide af
en Minimalløn.
Endelig kom Eksplosionen i Jun i—Ju li 1885.
Firmaet I. G. A. Eiekhoffs Arbejdere stillede Krav om
27 Øre Minimalløn samt om andre uvigtige Punkter, som
man iøvrigt væsentligt var villig til at gaa ind paa.
M inimallønnen vilde man derimod modsætte sig til
det yderste. Man frygtede for det „faste Punk t", som let
kunde bruges til Udgangspunkt for en stadig tilbageven
dende Løftestangs-Bevægelse paa en Øre om Aaret, og af
slog kategorisk enhver Forhand ling derom. Efter at Eick-
lioffs Forhold havde været til Behandling paa en Gene
ralforsamling den 20. Juni, gik Folkenes Krav til Vold
gift, som a fho ld t Møde den 7. Ju li uden dog at komme