Aar 1885.
21
En Indblanding — det kan ikke kaldes Mægling, sna
rere en Trusel — af kuriøs Natur fra en bekendt højst
ekscentrisk Greve er af en vis Interesse, navnlig fordi det
viser, hvorledes alt den Gang var gennemsyret af Politik,
Henvendelsen er dateret 16/9 1885 og lyder saaledes:
Hr. Maskinfabrikant, Jæ rnstøber Hiittemeier!
Tiden for Rigsdagens Indkaldelse nærmer sig, og
Højre h a r intet vundet ved Provisoriet, idet Oppositio
nen er bleven stærkere og mere enig, end den før var.
Hele Landet staar bagved Smedene og Maskinarbejderne,
og der er ingen Udsigt til Forandring for Fabrikanterne.
Under disse Omstændigheder var det godt for det sam
lede Højre at kende et probat Middel til at berolige
det oprørte Hav og det uden at maatte ofre Estrup,
Jeg tillader mig at anmode Dem, Hr. Fabrikan t, om at
meddele Højres ledende Mænd, at der er to Smede, som
kende dette probate Middel, men at de selvfølgelig ville
have det opvejet med Guld. Det er paa deres Vegne,
at jeg skriver dette Brev, og Deres mulige Svar med
Tilbud maatte De da venligst sende mig.
Skulde Højre foretrække at ignorere denne Medde
lelse, saa ville de To berette deres Middel til d’Hrr.
Hurop og Hørup, og Striden vil da blive endnu værre
end før, fordi enhver rigtig Tanke h a r et Janushoved.
Imødeseende Deres ærede Svar paa Nærværende, for
bliver jeg. Hr. Fabrikant,
Deres ærbødige
N. N.
Desværre synes det aldrig at være bleven oplyst,
hvori det omtalte „probate Middel“ bestod.
Tiden gik, Efteraaret kom og de mørkere Dage. Bit
terheden voksede, og den gav sig Udslag i Anfald paa
dem, der var i Arbejde. Politiet tog sig af dem paa