89 / 161
86
Aar 1897.
Mæglingsmændenes Forslag til Fredsbetingelser, som straks
godkendtes af Fagforeningerne, medens derimod Mester
foreningerne var alt andet end tilfredse med dem, navnlig
fordi de ikke indeholdt tilstrækkeligt Forbud mod at for
ulempe Ikke-Fagforeningsfolk, og fordi de ikke klarede For
holdet med Hensyn lil Lærlinge, hvoraf flere havde for
ladt deres Pladser, da Fagforeningen dekreterede, at hvis
de ikke gjorde det, vilde de ikke kunne blive Medlemmer
af Fagforeningen, medens Mestrene erklærede, at saadanne
Lærlinge, der løb af Læren, aldrig vilde blive antagne
igen, samt endelig fordi Forslaget ikke tog Afstand fra,
at Fagforeningen uden videre gav Lærlinge Svendebevis.
Det var en meget kedelig Situation for Mesterforenin
gerne at skulle vægre sig ved at akceptere de af begge
Mæglingsmændene vedtagne Betingelser, men i denne
Nød kom „Social-Demokraten“ dem til Hjælp med en
Artikel af 27. August, hvori Bladet i høj Grad redu
cerede Betydningen af forskellige Punkter i Forligs
forslaget og blandt andet udtalte, at Spørgsmaalet om en
Domstol fik Lov tii at staa aabent, idet denne kun kunde
fremgaa af en fri Forhandling o. s. v.
I Stedet for at akceptere Forligsbetingelserne og hæve
Lock-outen d. 31. August henvendte Mesterforeningerne sig
under disse Omstændigheder til Arbejdsgiverforeningens
Bestyrelse med Anmodning om at ville tage Stilling til
Forligsforslaget, navnlig efter Fortolkningen i „Social-Demo-
kraten“, og det kom d. 1. September til et Fællesmøde
mellem Arbejdsgiverforeningens og Mesterforeningernes Be
styrelser, hvori Jærnindustrien fik Lejlighed til at motivere
den Utilfredshed, den nærede overfor flere Punkter i For
ligsforslaget, og iøvrigt forpligtede sig til at lægge Afgø
relsen i Hænderne paa Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse.
Denne tog derefter fat, og efter nogle mange Timer lange