87 / 161
84
Aar 1897.
Dette Forslag, løst skitseret og lidet gennemarbejdet
som det var, fik større Betydning, end nogen den Gang
tænkte. Det blev den umiddelbare Anledning til, at Ar
bejdsgiverforeningen-af 1896 reviderede sine Love og for
første Gang i dem optog Lock-out-Forpligtelser mellem de
under Arbejdsgiverforeningen hørende Foreninger.
Endvidere indeholdt de nye Love Løfteparagraffer oni
Oprettelsen af en Domstol paa Grundlag af Fabrikantfore
ningens Forslag; herudaf udviklede sig i Tidens Løb den
permanente Voldgiftsret, saa ledes som den senere fremkom
ved Lov. Men den aldeles umiddelbare Betydning af For
slaget var et begyndende Samarbejde mellem Arbejdsgi
verforeningen af 1896 og Jærnindustrien, der førte til, al
Lock-outen under Arbejdsgiverforeningens Auspicier af
sluttedes paa en for Jærnindustrien ærefuld og heldbringende
Maade.
Efter at Forslaget var overgivet lil Arbejdsgiverfor
eningen, tog denne sig med stor Interesse af det, endog saa
meget, at Fabrikantforeningen følte sig lidt tilsidesat ved,
at der aldrig kom nogen Udvalgsbehandling, hvor den fik
nogen afgørende Indflydelse paa Forslagets videre Skæbne.
Arbejdsgiverforeningen, og da navnlig Murermester Ivøhler,
var endnu lidt stødt over den Stilling, Jærnindustrien havde
taget ved dens Dannelse.
Under 23. Juni sendte Ar
bejdsgiverforeningen en Skrivelse med 3 Tillægspa-
ragraffer til dens Love, indeholdende Regler for Domstolen
og Lock-out-Forpligtelse imellem dens Medlemmer og med
den Tilføjelse, at „de anførte Punkter selvfølgelig maa
være Genstand for nærmere Forhandlinger med de Fore
ninger, der har sluttet sig til „Arbejdsgiverforeningen af
1896““ — men Jærnindustrien blev ikke spurgt.
Imidlertid, en af de nævnte Til lægsparagraffer inde
holdt en Bestemmelse om, at Uenighed mellem Arbejds