dighed fra D agsp ressens Side slaae t
til Lyd fo r denne Idés Optagelse og
p rak tisk e Ivæ rk sæ tte lse h e r h jem m e ;
m en e fte r a t vi sidst b ehand lede Sagen,
h a r vi fa a e t k o n s ta te re t, a t den ikke
er fu ldt sa a upaaag te t, som vi havd e
G rund til a t tro .
»Dansk Havebo lig Forening« h a r i
Anledning a f v o r sidste A rtikel (For
skønnelsen Nr. 7 1917) tilsend t os sin
A arsbere tn ing , h v o ra f det frem g aa r,
a t dens Maal e r et lignende som H av e
byens.
Denne Foren ing e r stiftet i 1912 og
ta lte d. 31. D ecem b e r 1916 52 (to og
h a lv tred sind styve ) M ed lemm er, og
»man h a r ikke m en t d e t rigtigt hidtil
a t fo re tage Sk rid t til Udv idelse h e ra f,
fo rinden Foren ingen gennem næ rv æ
rende A arsbe re tn ing h avd e g jort Rede
fo r sit Arbejde«.
G rundene til denne Passiv itet k an
væ re m ange og tv ingende ; m en vi er
dog tilbøjelige til a t tro , a t et sa a s to rt
M edlem stal som mu lig t e r det bedste
G rund lag fo r Idéens Trivsel, og a t d e r
for det fø rste dens n uvæ ren d e Besty
re lse h a r a t gøre e r a t in te re sse re s a a
vide K rese som muligt fo r denne vig
tige Sag. Med en vis B itterhed siger
A arsbe re tn ingen , »at den livlige In
teresse , som vistes Havebolig-Bevæ
gelsen, sa a længe d e r v a r Tale om
Fo red rag og m e re p la ton isk Tilslut
ning til Bevægelsen, ikke altid s tra k te
til eller v a r a t finde, n a a r d e r v a r Tale
om a t fø re Idéerne ud i Praksis«.
Navnlig svigtede In teressen , n a a r d er
blev Tale om P e n g e til Idéerne s p r a k
tiske Udførelse, »og det viste sig, at
K ap ita len og G runde je rin te resse rne
vel kunde tillade sig en vis fo rm el
S ym pa ti m ed Havebolig-Bevægelsen,
m en a t disse s tæ rk e F ak to re r n æ r
m est v a r in te re sse red e im o d denne
Bevægelse«.
B itterheden e r forstaaelig , m en sik
k e rt kun til en vis G rad berettiget. K a
90
p ita len g a a r nu een Gang — n a a r den
ikke e r i H æ n d e rn e p a a en sto rsy n e t
Idealist — derhen , h v o r den stø rste
øjeblikkelige Forde l e r a t ven te, og a f
G rundej e rne k an m an ikke ven te o g e r
m a n i k k e b e r e t t i g e t t i l a t ven te, a t
de ju s t m ed Begejstring skal tage fa t i
den Sav, som begynd e r a t skæ re i den
G ren, de sidde r p aa . I England v a r det
idea listiske K ap ita liste r, d e r vel at
m æ rk e fo r d eres egne A rbe jde res og
fo r deres egen V irk som heds Skyld op
re tted e de fø rste H av eby e r, i Tysk
land fulgtes Eksemplet a f A k tiese lska
ber, d e r ligeledes i fø rste Række h avd e
d eres A rbe jderes og d e rm ed deres
egen In teresse fo r Øje. Senere h a r d er
d an n e t sig S amm enslu tn inge r, som
h a r givet F o re tagende t en b rede re ,
m e re til det a lm ene Bedste h en sy n
tagende Basis.
Vi tro r — og vi h a r sag t det fø r — a t
sto re industrie lle F o re tag en d e r gj o rde
vel i for deres egen T rivsels Sky ld at
følge det i England og Tysk land givne
Eksempel. Vi ska l ikke g ranske G run
dene til, a t det ikke e r sket. En a f de
vægtigste og allenfals en , d e r ikke
uden v ide re k an fo rkastes, e r vel nok
den, a t de nuvæ ren d e F o rho ld og Pri
se r ikke ju s t ind b yd e r til a t begynde
Byggeforetagender i s to r Stil, og selve
T anken om H av e b y e r e r jo fø rst n a a e t
frem til D røftelse h e r h jemm e faa Aar,
fø r V erden sk rigen b rød ud.
N a a r rolige Fo rho ld a tte r in d træ
der, e r de t ikke ude lukket, a t Tanken
ogsaa h e rh jemm e k an rea lise re s p aa
an fø rte G rund lag , m en i Mellem tiden
e r d e t ingen Skade til a t d rø fte den og
in te re sse re sa a vide K rese som muligt
fo r den. Og i sa a H enseende synes
H avebo lig fo ren ingen os unægtelig a t
hav e en Mission.
Selv om Foreningen hidtil ikke k an
n o te re sto re Resu lta ter, frem g a a r d e t
dog a f dens A arsbere tn ing , a t den h a r
h ju lpe t m ed til S ta rten a f et F o re ta




