223 / 274
til Foren ingen og Sagen derved , a t Be
sty re lsen h o ld e r sig i K on tak t m ed
M ed lemm e rne , v ise r disse, hv ad d e r
i T y sk land og England a lle rede e r ud
re tte t og selv fr em sæ tte r Forslag og
P laner om, hvo rlede s Sagen p rak tisk
k an gribes an u n d e r danske , sæ rligt
k jøb enh avn ske Forhold . Det bø r gø
res A lm enheden k la rt, a t den tæ tte
Bebyggelse og den a f denne følgende
høje Bebyggelse ikke m ed den Udv ik
ling, T ra fikvæ sen e t e r g ennem gaae t i
de
sidste
T iaa r,
e r
nødvend ig
i den U d
strækn ing ,
som tidlige
re v a r Til
fæ lde t, og
a t am e ri
kan ske
S ky sk rab e re kun bø r væ re G enstand
fo r U nd ren , ikke fo r Beundring.
D er findes ikke i A arsbe re tn ingen
nogen Meddelelse om Kon tingen tets
S tø rre lse , m en derim od Meddelelse
om , a t m an h a r u d sa t O pk rævn ingen
a f sidste A ars Kontingent. Hvis dette
e r T egn p aa , a t en vis F o rsag thed be
gynd e r a t indsnige sighos Bestyrelsen,
m a a det i høj G rad beklages. H a r de
Veje, den hidtil h a r b e tra a d t fo r a t
næ rm e sig M aalet, v ist sig u fa rb a re ,
m a a nye
Vejebanes;
m en dér,
h v o r m a n
ge M enne
sk e r til S ta
dighed fæ r
des, b liver
d e r
altid
Vej.
„HAVHESTEN“ PAA KULTORVET
Vi h a r m od tag e t fø lg e n d e :
Efter a t jeg tidligere and e tsted s
fo rgæves h a r u d s tø d t et H je rte suk
i Anledning af, a t K u lto rv e t stadig
e r en S tenø rken , og m in Røst des
væ rre h a r væ re t en Røst i Ø rkenen ,
a nm o d e r jeg h e rved om Fo ren in
gens væ rd ifu lde B istand fo r den Sag,
d e r ligger mig p a a H jerte.
Medens adskillige and re P ladser
og To rve h e r i S taden e r p ryded e
m ed flere e lle r fæ rre T ræ e r og
P lan tn inger, henligger K u lto rve t uden
den m indste g rønne G ren. D erim od
e r d e r p a a en v idunderlig M aade
h en s trø e t ove r samm e : en P lak a t
søjle, en Kiosk og en H avhest.
Om d e r nu ved samm e H av h e s t
kunde p lan te s et Par, m a a sk e bog
stavelig t kun to, T ræ e r, vilde det
blive en Lise fo r Øjet og en P ryd
fo r To rvet.
Vil Foren ingen v irke fo r a t fa a
det ud fø rt, vil det sikk e rt glæde
m ange fo ruden
Deres ærbødige
J . F
r im o d t
.
Vi skal senere komm e tilbage til
denne Sag.
R e d .
92