Knippelsbro ca. 1825.
E fter T egning af Alfr. L arsen.
KJØBENHAVNSK BRO-ARKITEKTUR
A T
K jøbenhavn e r bleven en Stor-
X jL stad , skyldes frem fo r a lt ande t
d e t Sund, som skiller S jæ lland fra
Amager, og p aa hvis Sm aaho lm e Sil-
debaadene a llerede i den tidlige Mid
de la ld e r fan d t gode Anløbssteder, saa
a t det Fiskerleje, som rimeligvis laa
dér, h v o r H ø jb rop lads og Am agerto rv
nu findes, a llerede p a a Svend Estrid-
sens Tid h avd e faae t N avnet H avn , et
Navn d e r a llerede p a a Absalons Tid
v a r b levet udv ide t til K øbm and s
havn . Sunde t blev sm a llere og sm a l
lere og sam tidig dyb e re og dybere ,
s a a a t d e t dannede en a f de bedste
H avne i Verden , næ sten altid isfri
og u pa av irk e t a f Ebbe og Flod. Det
e r dette sm alle Sund, d e r e r Byens
Moder, a f hvem den h a r sit Navn, og
som til en vis G rad giver den sit Fy-
-F
o
R SKØ N N E L S E N . VIII Aarg. 1918 Nr. 8
siognom i; m en netop det, a t denne
H av a rm d ann e r en sa a fortræ ffelig
H avn , h a r m ed fø rt, a t D anm a rk s H o
ved stad sav ne r de m onum en ta le Bro
er, som væ kk e r Beundring i saa m an
ge a f Eu ropas S to rbye r, d er ligger ved
Floder, ofte b red e re end vo r H avn ,
h vo r denne e r b redest. De Broer, som
fø re r ove r H avnen , e r ind sk ræ nke t til
det m indst mulige Antal, og m an h a r
ikke kunne t bygge dem a f Sten, fordi
de altid h a r m a a tte t bygges lav t
ove rV and fladen , sam tidig med, a t de
m a a tte ind re ttes saa ledes, a t Skibe
med høje M aster kunde passe re dem .
Alligevel v a r Knippelsbro, som vo re
B edstefo ræ ldre kend te den, m ed sine
to høje Galger a f en vis m o num en ta l
Virkning, m edens m an vanskelig t kan
tæ nk e sig en hæ sligere Bro end dens
97




