33 / 274
KRIGSPLAKATER
D
EN U dstilling af franske, tyske, ru ssiske og
engelske K rigsplakater, som »Svenska D ag
bladet« i B egyndelsen af dette A ar arrangerede i
S tockholm , og som senere h ar væ ret tilgæ ngelig i
KLEIS’ U dstillingslokaler, var vel væ rd at lægge
Mæ rke til. M an p ræ sentered es der for et U dvalg af
de krigsførende L andes P lakatk un st gennem de
sidste fire A ar og havde en lige saa sjæ lden som
bekvem L ejlighed til at sam m enligne og vurdere
de u denlandske P lakattegneres store indbyrdes F o r
skellighed.
De franske P lakater var væ sentlig de sam m e som
p aa P ro fessorind e
T S C H E R N ING ’S
U dstilling*), kun
forøget m ed en enkelt (for et m ilitæ rt V aisenh us) der
iøvrigt skyldtes E nglæ nderen
F RANK B RANGWYN.
I det store og hele var det de tyske Plakater, der do
m inerede U dstillingen — i al F ald kvantitativt og til
dels ogsaa kvalitativt.
E n m ere principiel M odsæ tning end den m ellem
fransk og tysk P lakatk un st kan vanskelig tæ nkes.
D en franske holder en d nu den Dag i Dag T raditio
n ern e i Æ re fra dens B lom stringstid i B egyndelsen
af forrige A arhundrede, m ens den tyske er begyndt
ganske forudsæ tningsløs og i m indre end et halvt
A arhundrede h ar n aaet den førende P osition, som
den saa ubestridelig indtager.
I de franske K rigsplakater er In d ho ld et det vig
tigste, set gennem K un stn erens sn art hum oristiske,
sn art sentim entale, m en altid saare kultiverede Tem
peram ent, m ens Tekniken føles som noget sek u n
dært, selv om m an hurtigt opdager, at de franske
P lakatk un stnere er fødte T egnere. I de tyske P la
kater derim od er det netop T ekniken, der skaber In
teressen for M otivet, saa at sige uafhæ n gig af hvad
det forestiller. D en tyske P lakatk un sts F ørstem æ nd
er T eknikere af G uds N aade, der snart ved optiske
sn art ved koloristiske R affinem enter forstaar at hæ ve
det ligegyldigste Sujet til M onum entalitet.
I de franske K unstplakater er Soldaten og h an s
Fam ilie derfor det naturlige M idtpunkt.
STE IN L E N
skildrer F an gern es og F lygtningenes triste, endeløse
Skarer;
A B E L
FA IVREhar foreviget den begejstrede,
frem storm ende, FORAIN den stilfærdige, brevskri
v en de Soldat, m ens
P O U L B O T
m ed sit stilfærdige
L un e fortrinsvis beskæ ftiger sig m ed h an s Sm aa-
b ørn og
W lL L E T T E
— den uforfæ rdede H um orist
og E rotiker — m ed h an s lille Kæ reste. I den tyske
K rigsplakat er al S entim entalitet b an ly st og G enre
billedet en Sjæ ldenhed. Slagskibe og K rigsm askiner
eller S tatens og K rigens letfattelige S ym boler er de
m est anvendte M otiver, der u dn yttes lige saa n øg
tern, m en ogsaa lige saa effektivt, som hvis det
drejede sig om en alm indelig R eklam eplakat. H vor
S oldaten træ der i F orgrun d en , er det ikke for at
klargøre h an s individuelle E jendomm elighed m en
for at placere h am virkningsfuldt i Billedet og b e
n ytte h an s Silhuet m od en farvekraftig Baggrund.
D ette er saaledes Tilfældet m ed
SZAFRANSK IS
P la
kat, h v o r U hlanen og h an s H est ses paa en Bakke
m ed en dybblaa H imm el (som paa U dstillingens
E ksem plar — i andre U dgaver m od gul eller grøn
Bundfarve) eller m ed
H o H L W E I N S
»Reservist«, der
frem træ der p aa Baggrund af de m archerende Geled
der m od en m agentarød G rund.
O venstaaende P lakat repræ senterer — sam m en
m ed en anden, der reklam erer for en M arinekon-
cert — ret godt denne K unstners forbløffende tek-
*) Se Forskønnelsen 1916 Side 99.
K rigsplakat, tegn et af L udvig H ohlw ein.
niske Fæ rdighed og aldrig svigtende F arvesans; en
K rigsfarveplakat i graat, sort og rødt har særlig
In teresse derved, at den illustrerer h ans store Af
hæ ngighed af
N ICHO L SO N .
A f
G lP K E N S
er der flere
Sm aaplakater m ed B lom ster- og B laddekorationer i
en bevidst naiv Bondestil og m ed korte, m anende
Indskrifter: »Samm elt E icheln und K astanien«,
»Samm elt die O bstkerne« etc. A f sam m e K unstner
fandtes en anden, m eget overlegen P lakat m ed en
F lyvem askine, hvis P ropellers S nurren illustrere
des ved k oncentriske C irkelstum per paa en saa illu
derende Maade, at det langt overgik en lignende
P ræ statio n af selve h ans store L æ rem ester
L u c i A N
BERNHARD .
D enne K unstner var repræ senteret bl. a.
ved om staaende »L iebesgabe«-plakat, der er at be
tragte som et U nicum , for saa vidt som den virke
lig viser Tilløb til en K arakteristik og i alt Fald
præ ges af en i tysk P lakatkunst enestaaende E lsk
væ rdighed. E n anden P lakat for en Udstilling i Brux
elles 1916 viste hans aller eleganteste Skrifttyper, p a
tinerede paa gul G rund.
JACOBY-BOY
viste sig i et
enkelt E ksem pel som en habil F arvekom positør;
desuden lagde m an Mærke til en »K riegsnot«-Pla-
kat af
P
e t e r
B
e h r e n s
, H
e i n r i c h
J
ä g e r s
tre læ
sende feltgraa, flere lidet frem ragende af
SCHAV-
ROTH
og en enkelt
ERICH G
r u n e r
.
D erimod sav
nede m an Ø strigeren
ORLIK
og
flere pragtfulde Skrift
plakater, der udelukkende eller saa godt som alene
virker ved S krifttyperne:
K
l i n g e r s
, EHMCKES,
B
e r n h a r d s
, G lP K E N S
og
H O H LW E IN S
m o num en
tale A ntiqua og
BERNHARD S, DELITZSCHS
og BU-
H E S
m aleriske F raktur.
De russiske Plakater virkede næ rm est som en flat
terende Baggrund for de øvrige, m ed deres halvt
orientalske O rnam entik og de enkelte m er eller