Forskønnelsen

„HESTEN

( i

N Indsender A. B. har i »Forskønnelsen«

Nr. 7 1916 fremsat nogle Betragtninger

over den saa skamm eligt m iskendte »Hest« paa

Kongens Nytorv, Betragtninger, som jeg, hvad

H ovedpunkterne angaar, af fuldt Hjerte kan

tiltræde. Men paa et enkelt underordnet Punkt

maa det maaske være m ig tilladt at foretage en

Rettelse. Hr. A. B. citerer Architekt P. V. Jensen-

Klints temperam entsfulde Opfordring til de

Herrer, der er Skyld i Statuens Overmaling,

om at kradse M alingen af med deres egne højst

ærede N egle, en Opfordring, der sikkert var b e

rettiget, da P. V. J.-K. fremsatte den — for ca. 20

Aar siden — m en ikke er aktuel mere. M in Vej

falder ikke ofte over K ongens Nytorv; m en da

jeg for en M aanedstid siden tilfæ ldig ventede

paa en Sporvogn dér, tog jeg m ig — direkte

foranlediget af omtalte Artikel — for at se paa

»Hesten« med større Opmærksomhed end sæ d 

vanligt, og det første, der da slog m ig, var, at

Statuen aldeles ikke søger at vild led e B esku e

ren m ed H en sy n til, hvad Materiale den er

gjort af. D en s Overflade er jævnt blygraa, M a

lin g en er utvivlsom t borte. Om M ynd igh ed er

ne i al Stilhed har taget Architekt Jensen-K lints

Opfordring til Følge og fjernet Oliefarven, om

ikke med egne N egle saa ved H jæ lp af en ener

gisk B ehand ling med grøn Sæbe og Soda, eller

om Regnen i Aarenes Løb har faaet Bugt med

Overtrækket, skal jeg lade være usagt; men

borte er det, og det er godt.

Vi h a r fo re lag t H r. A. B. oven staaend e og m od tag e t følgende fra h am :

Hr. Redaktør!

Foranlediget af det m ig tilstilled e Brev fra

Hr. L. M. har jeg paa den af Gitteret fore

skrevne Afstand undersøgt »Hestens« Over

flade og maa give Hr. L. M. Ret i, at O lie

m alingen virkelig syn es at være fjernet. At

dette af rene Æ rlighedsgrunde er en Fordel,

maa bestem t hævdes. Naar en Statue er af

B ly,b ør den ikke prøve at give sig ud for Bronce,

saa lidt som for Guld; ald eles bortset fra, at

B ron ceillu sion en aldrig var skuffende. Pati

naen er samm enlign et m ed Amalienborgsta-

tuens ikke smuk, men Frederik V er ogsaa den

eneste smukt patinerede Statue i Kjøbenhavn.

Samm enligner man »Hestens« Overflade med

H olb ergs og Øhlenschlæ gers — der dog nu efter

ca. 50 Aars Forløb er begyndt at blive irrede —

saa fristes man til at give B lypatinaen, der især

i Solskin slet ikke er »død«, Fortrinet. Og sam 

m enligner man den m ed det kongelige Thea-

ters Frontongruppe (Apollo, P egasus m. m.),

der er støbt i det ædle Stof Zink, bliver der in 

gen Tvivl tilbage om, at B lypatinaen er at fore

trække. D enn e Gruppes Overflade er død, saa

det kan forslaa. Om det er Z inkens naturlige

Patina, eller det skriver sig fra, at man ogsaa

her har overmalet Figurerne fo r at im it e r e

S a n d s t e n , drister jeg m ig ikke til at afgøre.

I den gam le Enquête, som jeg har citeret,

nævner P. V. Jensen-K lint Børsspiret som Eks

empel paa, hvor smuk B lypatina kan virke.

Her indsniger der sig hos m ig en Tvivl. »H e

stens« Overflade lign er — selv uden O liem a

lin g — ikke Børsspirets. Det kan ligge i G en

standenes ganske afvigende Form, deres for

skellige Stilling mod Luft og Lys; m en det kan

ogsaa ligge i, at Materialerne ikke er helt ens.

Dragetaarnets Plader er uden T vivl hamrede i

koldt Bly. Til Støbning egner B ly sig ikke; det

fylder ikke Formen godt og kan ikke ciseleres,

Ulemper, som l ’Amoureux sikkert har været

kendt med. Langt snarere er »Hesten« støbt af

en B lylegering, der ikke paavirkes af A tm osfæ 

ren paa ganske samm e Maade som rent Bly.

Ganske parallelle Fænom ener kan iagttages

paa andre Omraader. Man har ment, at det 19.

Aarhundredes stærke Forbrug af Stenkul var

Aarsag til de nyere Statuers daarlige Patine

ring, idet den ned slaaend e Røg skulde danne

et beskyttende Lag, der hindrede Æ delrustens

Angreb. M en alle selv i den nyeste Tid anbragte

Kobbertag er bleven ganske dejligt patinerede,

Kulrøgens Beskyttelse til Trods. Se Marmor

kirken, K omm unehospitalet, Thorvaldsens

M usæum o. a. Her maa det være Forskellen i

Materialet, der gør sig gæ ldende. Ved Bronce

forstaas som bekendt i H ov ed sagen en L ege

ring af Kobber og Tin; men det forskellige For

hold m ellem disse to Metaller hidfører betyd e

lige Forskelle, og naar der tilsæ ttes Bly, Zink,

Jern og N ikkel, bliver Variationerne m an gfol

dige. En T ilsæ tn ing af en ganske forsvindende

D el Fosfor medfører b etyd elige tekniske For

dele — det sm eltede Metal bliver m eget tyndt

flydende og fylder Formen til de m indste E n

keltheder — m en maaske de tekniske Fordele

købes paa B ekostning af det varige kunstneri

ske Resultat.

Naar for Frem tiden Statuer skal støbes til

O pstilling i fri Luft, bør man undersøge de

herhenhørend e Forhold m ed største Omhu.

Frederik V er, saa vidt jeg ved, støbt af udran

gerede Skibskanoner. Kanonmetal bestaar af

ca. 90 pCt. Kobber og 10 pCt. Tin, og de faa

Broncekanoner, som endnu i M idten og Slut

ningen af det 19. Aarhundrede benyttedes i