Forskønnelsen

ning fo r V irkningen a f det p lastiske

K un stvæ rk p a a Bane. D er gives sikk e rt m ange Billedhuggere, som allered e u n d e r den fø rste Skitsering a f

en Figur p le jer a t tæ nk e sig denne ud fø rt netop i det ene eller det and e t

a f de »ædlere Stoffer«, alm indeligt i

M a rm o r eller Bronce. Men hvo rledes

afgøres Valget? Fo r h v e r den, som

h a r tag e t N ytte a f

u l i u s

a n g e s

S tudie

» M

i c h e l a n g e l o

og M arm o ret« ,

bu rde i det enkelte Tilfælde Sagen

kunne k la re s saa nogen lunde let og

fo rstaaend e . Men d e r foreligger O verflod a f Beviser p aa , a t dette ikke altid

elle r endog b lo t i Regelen sker. De

p ro du ce rend e og ikke m ind re de bestillende og købende lad e r sig m e re

end jævn lig t lede a f svag t underbyg -

gede Ind skyde lse r og Lune r, a f a ltfo r

sto r Villighed til a t gaa m ed til Kom p rom isse r, a f ren e T ilfæ ldigheder, lidet agtende, h v o r n æ r S amm enhæ ng

der i V irkeligheden e r mellem V æ rkets K a rak te r, dets hele Anlæg og

Gennem førelse og det M a teria le , d er

tages dertil. Det stæ rk es te Eksempel,

m an h a r i sa a H enseende, s tam m e r

fra den Dag fo r en Snes A ar siden, da

m a n beslu ttede sig til a t tage Fo rm

ove r

i c h e l a g n i o l o s

ko lossa le M arm o rs ta tu e Dav id og p rodu ce re to

sk innende B ronceafstøbn inger, en til

Anbringelse p a a en so laab en Plads

ved F irenze, den and en til Opbyggelse

fo r K unstne rm en igheden i Kjøben-

havn .

i c h e l a g n i o l o

og M arm o re t!

D er h a r nu den stø rste a f de Mejselm este re , V erden i to A a rtu sind e r h a r

kend t, s ta a e t N at e fter Dag, Dag

efter N at fo ran sin Blok og hugget løs

p a a den, sa a Splin terne fløj om h am ,

sn a rt i jubelk lingende Sang , s n a rt i

V aandesk rig — en Mand, som , h v o r

s tæ rk h an s »Rabbia« end kunde stige,

dog altid v idste, h v ad det v a r, h an

vilde, k la r over M idlerne som ove r

M aalet. Og sa a re jse r d er sig i Mesteren s egen By en velvis M ag istra t, og

fra N o rden k om m e r den velm enende

Mæcenas. »M armor eller Bronce«,

lyd e r Duetten , »det e r jo eins Bier.

Skidt m ed Stoffet, n a a r kun Modellen

( M

i c h e l a g n i o l o

huggede fo r øvrig t

David uden a t h av e m od e lle re t den)

e r god« Nu s ta a r David, fjollet sup p le re t m ed »Natten« og »Dagen« som

Appendiks, p a a Vejen ud til F iesole;

til K jøbenhavn kom h an s D obbe ltgænger fo r i aa rev is a t blive k ø r t om k ring m ed fra Sted til Sted uden a t

finde et, h v o r h a n »tog sig ud«. Og

det gør den aldrig, sa a v ist som m an

nu en Gang h a r øve t H elligb røde ved

a t lade M esterens Form - og O verflad ek a rak te ris tik p ræ se n te re fo r en

A lm enhed , d er sku lde h av e den a t

opøve sin Perfek tib ilite t p aa , i forfla-

dende O versæ ttelse . Ja , vil m an m aa -

ske sige, m ed

i c h e l a g n i o l o

e r det

nu s a a en egen S ag ; h an v a r p a a dette

som p a a alle and re O m ra a d e r en

U nd tagelse. In d røm m e t; d e r gives vel

ingen anden K unstner, fo r hvis Vedkomm end e Sagen ligger s a a k la r og

s a a be tydn ingsfu ld fo r som fo r hans.

Men Betydning h a r den altid, og det

i samm e Fo rho ld , som v ed k om m en de Billedhugger og h an s V æ rk duer.

Dette lægger vo re K un stne re sig ikke

altid m ed tilbørlig Vægt p a a H jerte.

Mangen Gang lyd e r det fra en a f d em :

»Skal m in S ta tue opstilles inden Døre,

m a a den helst hugges i M a rm o r; er

det Meningen, a t den skal s ta a i det

frie, tag e r vi Bronce.«

H aveudstillingen p a a F rede rik sberg kunde ta le m ed h e rom ; d er v a r

V æ rke r, d e r tog sig ud, som de bu rde ,

i det valg te M a teria le , and re , som

vilde v irke t bed re , om et and e t havde

v æ re t brugt. M a rm o r eller Bronce,

sæ rlig t i en H ave? H e r m ød e r vi

s tra k s en Vanskelighed, som det ikke

e r let a t komm e udenom , og som m u ligt endog k an friste til den P aastand ,

a t m an h e r i de fleste Tilfæ lde vil n a a

hø jest ved a t vrage b aad e B roncen og

M a rm o re t og søge sig et tred ie M ateriale, m ind re »ædelt« i sig selv, m en

m e re p rak tisk m ed H en syn p a a det

givne Ø jemed. Det e r danske , ikke

m indst k jøbenhavn ske Forho ld , vi h e r

h a r a t gøre med , dan ske Belysninger,

danske T em pera tu rsv ing og øvrige

dels natu rlige dels a f M enneskev irk som h ed p aav irk ed e a tm o sfæ riske Tilstande . N aa r B roncevæ rke t lige e r

stillet op, sk inn e r det til a t begynde

m ed h e lt festligt, sa a m an fo rho ldsvis let bæ re r ove r m ed det m ind re

herlige, Overfladens F riskhed fø re r

m ed sig, saa ledes de grelle, fo rv irren de G lanslys og den Opløsning a f Mo