Forskønnelsen

N. H a n se n -Ja c o b se n : H avtrold. F on tæ n e. S andsten.

v o rt sk iftende Vejrlig ta a le r den ikke

daarlig t, og lide r den nogen Molest,

gør denne m ind re F o rtræ d , end den

v o ld e r M a rm o r eller B ronce, k an

endogsaa træ ffe til a t øge S temningen

eller v irke m o rsom t. K lim atiske Ind v irkn inge r ta a le r G ran iten selvfølgeligt i s a a godt som ubeg ræ n se t G rad ;

dens Overflade lad e r sig e fter Tykke

bea rb e jd e m e re eller m ind re fint. Fristelsen til a t po lere den m a a m an dog

næ ppe give fo r let e fter fo r; G lansen

stride r, isæ r h v o r de r e r Tale om s tø rre F lader, haandg ribelig t m odS ten ens

K a rak te r, og m ed den følger jo Pletlys, d er h e r k an væ re m indst lige saa

slemm e, som n a a r de sæ tte s p a a ny

Bronce. S aa e r d e r de forskellige Slags

K alksten og flere m e re eller m ind re

h a a rd e M a teria ler, d e r h v e r k an h av e

sine Fordele, n a a r de væ lges fo rs tan digt og behand les, som deres N a tu r

b yd e r det.

Om de to H ov edspø rg sm aa l: Hvilke A rte r a f Em ne r egner sig, hvilke

ikke, til a t lægges til G rund fo r deko ra tiv Sku lp tur, sæ rlig t h v o r d e r er

Tale om H av e rs og tilp lan tede aabn e

P ladsers T a rv , s n a rt om , e fter hvilke

G rund reg le r B illedvæ rk og Omgivelse r b ø r væ lges og afpasses e fte r h in anden , kunde d e r sk rives hele, endog

re tsk a fn e Bøger, uden a t d e r opnaae -

des noget væ sen tlig t d e rved ; h e r m a a

de netop foreliggende K endsgern in ger sige det fo rløsende Ord, den en keltes T ak t og Smag væ re afgørende.

T ilfæ ldenes Tal e r jo uendeligt, og a t

d e r f. Eks. m a a gaas and e rled e s frem

m ed Valg og Opstilling a f en Midtfigur

til et Rosenbed end m ed den, som skal

forliges m ed en tæ t og m ø rk Naale-

træ sp lan tn ing som given Baggrund,

skulde dog e nh v e r K un stne r eller H a v ee je r kunn e føle m ed sam m e S ikkerhed som den, h v o rm ed Skønne t over,

h v a d d e r i og fo r sig e r p ræ sen tab e l

Sku lp tur, b ø r træ ffes. Selve Udstillingen, d e r h a r frem k a ld t oven staa -

ende og efterfø lgende B emæ rkn inger,

vil j o fo røv rig t h av e givetS tof nok tilEf-

te rta n k e is a a H enseende, i a lt Fald hos

m ange a f »Forskønnelsens« Læ se re .

Af godt og vel h a lv tred sin d styve

V æ rk e r p a a denne Udstilling v a r kun

en tr e—fire huggede i Sandsten , nok

dog til a t vise d e tte M a teria les ejendommelige F o rtrin og dets K rav til

B ehand lingen ; a f s tø rre M a rm o rsag e r

v a r d e r vel fem , nogle fa a a f Kalksten, enkelte K om b ina tion a f Metal

og Sten, m eden s i det m indste fem ten

v a r a f Bronce; disse Tal synes re t oplysende m ed H en syn til K unstnernes

nutidige Stilling til Begrebet Frilufts-

sku lp tu r. De a f A rbe jderne , d e r gjorde

In d try k a f a t væ re fra fø rste Fæ rd

an lag te og til det sidste ud fø rte m ed

T anken b es tem t re tte t m od Opstilling

i det frie, v a r sn a rt ta lte , nogle a f dem

endog kun fo r sa a v id t p ræ sen tab le ,

som de h e lt gav A fka ld p a a u dendø rs

Anbringelse. L ad os m indes enkelte a f

de m e re fo rdringsfulde. Mellem dem

tr a f vi nogle, hvis B enævnelser a llerede v a r nok til a t stem p le dem som

lidet heldige fo r det angivne Ø jemed.

L ad gaa m ed

a t h s a c k s

»Nyskabte

Adam«. H vem næ g te r vel, a t den

stod m ind re fa st end ønskeligt p a a

sine Ben, og a t disse in tet vilde tab e

ved a t ses noget i Forko rtn ing , m en

om den i det hele sm uk t m odellerede

Figurs sta tu a risk e Holdning e r d e r ellers næ ppe meget and e t end godt a t