108 / 312
til Opmuntring for det Talent, han lover, og for at han
kunde have desto bedre Lejlighed til at perfektionere
sig paa sit Instrument, samt tillige for at forunde ham
1 fast Haab om Ansættelse og Befordring i det kgl. Kapelle.«
Da den unge Kapelmusikus er omkring de tyve,
tager han i Følelsen af sin Dygtighed mandelig Kam
pen for sit Udkomme op med sin fornemme Chef
Overhofmarskalk Hauch.
I en Henvendelse til denne
af 8. Okt. 1805 gør han opmærksom paa, at han nu
har tjent i 6 Aar og kun faar 100 Rdl. i Løn, »en
Sum,« siger han, »hvoraf jeg og intet Menneske uden
paa det allerusleste kan leve i disse Tider. Jeg har der
for hidindtil (endskønt jeg af al Magt har søgt at due
liggøre mig i den Kunst,- jeg har været saa ulykkelig
at vælge, og hvori mine Bestræbelser ikke har været
frugtesløse) set mig nødt til at leve af mine Forældres
Godhed. Dette falder mig saare tungt, især da jeg er
overbevist om at fortjene bedre Kaar; jeg har ingen
Flid sparet, skønt jeg aldrig har nydt, end ikke den
ringeste Opmuntring, og at jeg desuagtet ikke har
staaet tilbage, beviser begge Dhrr. Koncertmestres T il
fredshed med min Udførelse af Hr. Seydlers sværeste
Partier. Deres Excellence har, ved at tillægge Hr. Barth
en Gage, passende til hans Flid, vist, at De skatter og
belønner Fliden, dette har oplivet mit sunkne Haab og
indgydet mig den faste Overbevisning, at De ikke vil
lade min Flid og Duelighed ubelønnet, men ved et an
tageligt Tillæg tilstaa mig saadan Gage, at jeg kan leve
som selvstændigt Menneske, uden at være nogen til
Byrde. Retfærdigheden, den Dyd, som saa udmærket
viser sig hos Deres Exe., giver mig grundet Haab om,
i o
6
r)
Skrivelse af 23. Juli 1803 fra O verhofm . til H. S. Bruun. Rigsark.