109 / 312
1 0 7
ilt jeg snart ser et gunstigt Svar paa denne min under
danigste Bøn.
I øvrigt skylder jeg mig selv at forsikre Deres Exe., at
ikkun en Stilling som den, hvori jeg befinder mig, kunde
bringe mig til at omtale mit Værd, og haaber derfor,
at Deres Exe. ikke vil anse mine Ytringer som Selv
ros, men som nødvendige og sandfærdige Grunde, frem
satte for at gøre Deres Exe. opmærksom paa et Men
neske, som hidtil har følt sig ganske forglemt, og som
ikke har andre end sig selv at tale for sig.«
Men saa let er Sejren ikke vunden. Allerede to
Dage efter faar han Svar. Det tilkendegives ham, at
han er aldeles ubeføjet til den i hans Skrivelse frem
førte Klage, »da De paa Deres Læremesters, Flautraver-
sist Seydlers, og Deres egne gentagne Begæringer er
bleven antaget i Kapellet, for der at have Lejlighed at
øve Dem og blive duelig Ripienist (Orkestermedlem),
uden at Dem i mindste Maade er givet Haab, endnu
mindre Løfte om nogen bestemt Gage, saa at De
af den Aarsag heller ikke kan sige at have tjent i
6
Aar i Kapellet, siden Deres Tjeneste de første 3 Aar
var alene til Deres Dueliggørelse.
Det er aldeles urigtigt, naar De siger at være gan
ske forglemt, da De den iste Okt. 1802 er bleven
ansat i Gage og fra samme Dato i 1804 endvidere
erholdt Tillæg.
Ved den Sammenligning, De gør imellem Hr. Barths
Ansættelse i Kapellet og Deres, og hvorved De tror Dem
forurettet, har De glemt, at Hr. Barth er ansat som første
Hautboist, og at Gagerne for de blæsende Instrumenter
i Kapeller, ifølge den en Gang bestemte Regel, ere
fastsatte til 600 Rdl. for den første, 400 Rdl. for den
anden og 150 til 200 Rdl. for en Eleve derved, alt som