116 / 312
1 T4
ning til sin ældste Søn, føjede han til, at han gjorde
i det uden at forurette hans Søskende, en Antydning
af, at der samtidig var sørget for den yngre Søn.
I fulde 37 Aar virkede han i Kapellet. Kuhlau var
hans gode Ven. Denne komponerede særlig for Fløjte,
der var Tidens Yndlingsinstrument, kaldes derfor endnu
af og til i Musiklitteraturen »den berømte Fløjtenist«.
Flvor han kunde, hentede han Raad og Vejledning m.
H. t. Fløjten. Særlig gik han stadig med sine Fløjte
kompositioner, inden han sendte dem til Udlandet, den
lange Vej til Bruun, som dengang boede i Falkoneral
leen, for at faa dem spillet igennem af ham og mod-
tage hans Vink. Bruun har ogsaa oplært Kapellets yp
perste Fløjtespiller, Niels Petersen, Fader til den senere
Kapel-Fløjtenist Jørgen Petersen.
Det udtales ogsaa, at han har røgtet sit Kald med en
højst udmærket Duelighed, Orden og Paapasselighed,
da han i 1836 nødes til at tage sin Afsked paa Grund
af Øjensvaghed, stærk Hovedsvimmel, og »fordi han i
de senere Aar af og til har været angrebet af Bryst
betændelse, der vil blive end farligere, om han vedblev
at behandle sit vanskelige Instrument«. Hans Løn var
dengang 800 Rdl., hans Efterløn fra 1. Jan. 1837
3
blev 500.
Kapellets Medlemmer har i de Tider, naar de op-
traadte standsmæssigt, virket ikke blot paa Øret, men
ogsaa paa Øjet. Deres Uniform var: mørkeblaa Kjole
med gule Knapper, hvori en Lyre; sort Krave og Op
slag med Broderi, der forestillede en Lyre; hvid Vest,
*) Cam . B ruun S. 185.
2) C. T h ran e: D anske K om ponister.
S. 131.
3) A fskedsindstilling af 31. D cb. 1836 efter A nsøgning.
Kigsark.