13 / 312
II
Men Henrik Biskop var ikke den eneste, der ved kon
gelig Naade undtoges fra de strenge Bestemmelser.
i
T o Aar efter afholdtes der i København en Syns
forretning over Bryggergaardene, underskreven 21. Sept.
1640. Allerede 12. Okt. 1622 havde Kongen udstedt
en Resolution, der bl. a. udtalte, at eftersom Hs. Maje
stæt havde bragt den Uskikkelighed i Forfaring, der
her i Byen foraarsagedes ved, at det stod enhver frit
udi sit eget Hus at brygge
01
, hvorfor der baade var
mange Slags
01
og enhver kunde lade det brygge godt
og ondt efter sit eget Tykke og sælge og afhænde det
som han selv vilde, saa vilde hans Majestæt, paa det
saadan Uorden det meste muligt kunde afskaffes, at
Borgmester og Raad straks over hele Byen skulde ud
vælge et vist Antal Bryggergaarde paa de Steder, hvor
Vandet og Lejligheden var bedst og som laa bekvemme-
ligst for Byen, og af dem, »som saadan Plads, Rum og
Bryggerredskab havde, at de, naar Behov gjordes, til
Hs. Majestæts Skibsflodes Behov eller andre Hs. Maje
stæts Fornødenheder kunde brygge, hvilke Bryggere og
ingen anden til Byens Behov skulde maatte brygge«.
Synsmændene udpegede 114 Gaarde, »som for lov
lige Bryggergaarde i alle Maader kan passere«, blandt
dem som Nr. 101 Henrik Biskops paa Amagertorv. Det
er til Gaardene, ikke til Personerne, Bryggerrettigheden
er knyttet. Den genfindes senere ved Salg af Gaarden 2
Nr. 8.
I Mandtallet over Hovedskatten 1645 opføres un
der Frimandskvarter paa Amagertorv som sjette Skatte
yder (der begyndes med Henrik Ratke paa Hjørnet af
Købmagergade) Henrik Biskop med sin Hustru, Svend
K. D. I S. 584. 634. III S. 97.
2) K. D- S. 236 ff.