8 / 312
6
mark, hvis Dronning var af mecklenborgsk Byrd. 1582
blev han Hofjunker hos Frederik II, sattes Aaret efter
i Spidsen for »det latinske og tyske Kancelli« og blev
Hofmester for den senere Kristian IV. Saa naturali
seredes han som dansk Adelsmand. »Med en politisk
Erfaring og en diplomatisk Kundskab, der langt overgik
de andre danske Statsmænds, og som han havde Lejlig
hed til at udnytte som Forstander for det tyske Kan
celli, forbandt han særlig en Veltalenhed og Forhand
lingsevne, der imponerede de fremmede Afsendinger,
som kom her til Landet.« Efter Frederik II’s Død kræ
vede Adelen ham dog afsat som den unge Konges Hof
mester. Men Enkedronning Sofie støttede ham, og han
var under Formynderregeringen hendes vigtigste Raad-
giver. 1590 maatte han alligevel nedlægge sin Hof
mesterstilling. Imidlertid nærmede han sig Rigsraadet,
virkede — »behersket og harmonisk, glat, verdensvant
og afdæmpet«, som han var — for et Forlig mellem
Enkedronningen og hendes Søn, der havde fordret hen
des Formynderskab over sig hævet, og blev 1596 Med-
1 lem af Rigsraadet. Han døde 1610.
II.
D id r ik F y rin g .
30. Novbr. 1602 udstedes en kgl. Skrivelse, i hvil
ken »vi Kristian den Fjerde etc. gøre alle vitterligt, at
vi nu naadigst have solgt, skødet og afhændet og nu
med dette vort aabne Brev sælger, skøder og afhænder
fra os og vores Efterkommere, Konninger i Danmark,
*) J. A. Fridericia i Biogr. Leks. — Troels Lund: Christian den
Fjerdes Skib paa Skanderborg Sø. I. S. 49.