160 / 312
1 58
sin meget betroede Fuldmægtig, naar han traf ham ude
omkring, og talte til daglig Brug ikke synderlig til
ham, uagtet han havde hentet ham som gammel Be
kendt fra Odense for i ham at have en paalidelig Hjæl
per. For det andet havde han stærke og ikke særlig kræsne
erotiske Tilbøjeligheder lige fra Ungdommen af til sin
allersidste Tid.
Det var Grunden til, at han heller
ikke i København boede hos sine Forældre.
Et Sted
paa en nu sløjfet Bastion ved Nakskov, hvor der fandtes
en Beplantning af Træer, hed endnu længe efter Bii-
lovvs Død »Kammerjunkerens Lysthus«: der kunde han
til Tider træffes selvanden.
En eneste Gang stak han Hovedet ind i det politi
ske Røre. Ved Folketingsvalget Oktober 1866 stillede
han sig i Nakskov. Vel lidt som han var, blev han i
en Henvendelse med adskillige Hundrede Underskrifter
opfordret til at være det konservative Partis Kandidat.
Modkandidaten var den nationalliberale Byfoged Hother
Hage. Bladene spaaede, at Nakskovkredsen vilde blive
den, i hvilken den haardeste Valgkamp paa Smaaøerne
vilde finde Sted.
Biilow deltog imidlertid slet ikke
personlig i den, men rejste sin Vej, naar Hage kom
til Egnen for at holde Møde. Paa Valgdagen viste den
i sit Ydre ikke meget anselige Herredsfoged sig ikke
som nogen stor Taler — Hage rejste en anderledes
højstemt Appel til det danske Folk. Biilow begyndte
med at antyde sin Ulyst til at stille sig, særlig om han
havde vidst, han fik en Modkandidat. Han var af sin
Stiller bleven anbefalet som en national Mand »i Hjer
tet«, der »ikke vilde være Svensker«.
Selv oplæste
han Augustforeningens Program, som formentlig en
hver kunde tiltræde, og saa ikke nogen Støtte for
Landet i Skandinavismen, som Hage var Forkæmper