166 / 312
1 64
boede det kongevalgte Medlem for Island, Lektor
K o n r a d G is la s on , i Fluset. Han var født 1808 og
Søn af en islandsk Bonde, en mærkelig, kundskabsrig,
litterært dannet Autodidakt. Sønnen havde dog faaet
sin første Undervisning af Moderen og besad som Barn
en stærk Hukommelse, en tidlig udviklet Forstand og
afgjort Forkærlighed for Regning. Hans Arbejde var at
vogte Faarene og han vænnedes som Hyrdedreng til et
ensomt Friluftsliv. I sit 18. Aar sendtes han paa Fi
skeri, fik ved Omgivelser, han kom i, Interesse for Stu
deringer, optoges i en lærd Skole, og blev saa Student
23 Aar gammel. Efterhaanden samlede han sig om Stu
diet af oldnordisk Sprog og Litteratur.
1848 blev
han Lektor deri ved Københavns Universitet. 14 Aar
efter udnævntes han til Prof. ord. i de nordiske Sprog.
Han døde 1891, men havde 5 Aar i Forvejen taget sin
Afsked fra Universitetet. Han var en grundig og nøj
agtig Gransker, klar og konsekvent i Benyttelsen af sit
indsamlede Stof til grammatiske Studier, leksikalske Ar
bejder og Tekstudgaver. Han ansaas for sin Tids ypperste
Kender af den oldnordiske Skjaldedigtning. Hans Op
træden var stilfærdig og beskeden, han levede næsten
som en Eneboer blandt de yngre, var alligevel »en liden
skabelig Natur med stærke Følelser« og skal »i sine unge
Dage ingenlunde have manglet Anlæg for kammeratlig
Lystighed«. Det praktiske Liv havde han ingen Sans
for, hans Pengesager voldte ham stadig Vanskeligheder,
som han dog til sidst kom ud over. Som Forfatter var
han lærd og vederhæftig, men tung at arbejde sig igen
nem: ingen Overskuelighed, ingen Fremstillingskunst,
endogsaa Uvilje mod at lægge Formen til rette for et
større Publikum. Hans Hustru, Karen Sofie Bøhm, f.
Pedersen, som han havde ægtet i 1855, døde 1877. Han