171 / 312
169
rer, med mindre han er moralsk og elsker Menneskene,«
ytrer han som ung i et Foredrag. Intet var ham hel- 1
ligere end hvad han kaldte Jesu Lære. Men han troede
ikke, Jesus paa anden Maade var Guds Søn, end at han
var den fulde Sandheds Profet, og Evangelierne forkla
rede han som den Tids overtroiske Fejlsyn. Hans Dragt
var gammeldags, hans Væsen ligefremt og noget kantet,
siger Joh. Fibiger, der omkring Aarhundredets Midte
traf ham i Sønderjylland, han virkede paa en som et
Ideal af en sund Sjæl i et sundt Legeme.
2
Stærkere og stærkere gennemtrængtes han af Attraaen
efter at kæmpe for dansk Sprog, Litteratur og Retspleje.
Allerede 1832 havde han ydet »Bidrag til Sprogets Hi
storie paa den jyske Halvø, fornemmelig i dens søndre
Del« og fremhævet, at der ingen Sproggrænse gaves
mellem Sønder- og Nørrejylland, 1837 behandlede han
yderligere »Det danske Sprog i Hertugdømmet Slesvig«.
1838 faar han sammen med Prof. Flor Bladet »Danne
virke« oprettet og udfolder heri et aarvaagent og utræt
teligt Arbejde for at vække Befolkningen til Forsvar for
dens Modersmaal. Han bliver efterhaanden ildeset af
Studenterne i Kiel for sin Virksomhed i Danskhedens
Tjeneste; ved Lejlighed maa endogsaaTropper tilkaldes
for at beskytte hans Hus. Vanskeligere og vanskeligere
5
bliver hans Stilling, i 1848 helt uholdbar. »Den 24
Marts, da en saakaldt provisorisk Regering var bleven
udraabt, protesterede jeg endnu i Konsistoriums Møde
til Protokollen og forlod Kiel alene om Aftenen Kl. 6.
Jeg kørte Natten igennem til Flensborg, talede der med
mine dansksindede Venner, rejste 0111 Middagen til
Rinkenæs, blev ogsaa der forvisset om Befolkningens ,
b Biogr. Leks. 2) Dansk Tidsskr. 1900. S. 743 f. 3) Biogr. Leks.