173 / 312
forelsket: I et stormende Frieri havde han efter Tra
ditionen faaet hendes Ja, men hun fortrød det og trak
sig tilbage. T it blev Poul Møllers Længsel efter hende
saa stærk, at han tog Stok i Haand og gik paa sin Fod
til Roskilde, men naar han havde naaet Porten, stand
sede han og gik mismodig tilbage. Aaringer igennem
sætter Margrete Blochs Skikkelse Spor i hans Poesi,
snart i Vemod, snart i Bitterhed, snart i Erindringens
Glæde. 2 1 Aar gammel blev hun gift med Overlærer
H. P. Thrige, som Dreng en udmærket Discipel, eks
emplarisk i sin Opførsel, sirlig i sit Ydre, hvid og rød
af Ansigtsfarve — »Jomfru Thrige« kaldte Skolekam
meraterne ham —, som dygtig Student syslende med
historiske, filologiske og teologiske Studier, som Lærer
alvorlig og bestemt, med Evne til at bibringe sine Ele
ver en ualmindelig Kundskabsfylde, som Videnskabs
mand Genstand for Opmærksomhed ogsaa i Udlandet.
Kun 7-8 Aar varede hans lykkelige Ægteskab, saa døde
han. Hans Hustru falmede hurtigt, var nogle Aar efter 1
sit Bryllup næppe til at genkende. Hendes anden Mand, 2
der i visse Maader mindede mere om Poul Møller end
om Thrige, og som hun ogsaa overlevede — de var
ganske jævnaldrende — , tog sig med Omhu af hendes
Søn, den senere Skolemand og Historiker S. B. Thrige.
»Min Stedfader, hvem jeg kom til at skylde saa uende
lig meget«, siger denne om ham.
3
XV I.
Meyer og Jakob Bing.
»Undertegnede Lands- Over- samt Hof- og Stadsrets-
Prokurator Carl Nyholm og Fuldmægtig under Gene-
171
b Museum 1891 I S. 108 f. 2) V. Andersen smst. S. 95. 3) Mus.
smst. S. 112.