»Lejetageren« T ø n n e s e n var den gamle Skrædder,
der i en Snes Aar havde boet i Huset og været Vice
vært. Han var en tarvelig og skikkelig Mand med den
bedste Vilje af Verden. Engang, da Bruun i Begyndel
sen af Fyrrerne var borte fra Byen, vilde Tønnesen
overraske ham med at have malet Porten, naar han kom
hjem. Den ene Væg gjorde han ildrød, den anden
spinatgrøn. ■»Hamborgs Brand« og »Græsgange paa A l
perne« døbte Folkevittigheden dem straks, og da Bruun
5 vendte tilbage, maatte det hele gøres om.
17 6
De to B r ø d r e B i n g købte Gaarden væsentlig for
at sikre deres Svoger Adolf Trier, hvis Forretning var
i Opgang, mod at blive sagt op af den nye Ejer. I de
30 Aar de ejede den, før den gik over til Svogeren,
var det ham, der paa deres Vegne havde Tilsynet med
den. Den var et indbringende Aktiv for dem, men
deres eget Liv var knyttet til en anden bekendt køben
havnsk Gaard.
Deres Fader, Heyman Jakob (el. Josef) Bing, var
en fattig Hollænder, der i Aaret 1800 var indvandret
til Danmark som Huslærer. I 1803 havde han sammen
med sin Svoger L. Kalisch oprettet et Institut for den
mosaiske Ungdom i København. Det aabnedes med 25
Elever. Student L. M. Levy, som havde gaaet i Sko
len, skildrer i en Tale ved dens Tiaarsfest Aanden i
Undervisningen: De to Forstandere, siger han, »talte
Sandhedens og Dydens og Religionens S a g ; de . . lærte
os, at det kun er Smaahedens Aand, alene i den hellige
*) Mundtlig Tradition.