Previous Page  184 / 312 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 184 / 312 Next Page
Page Background

muntring for dem at have Ret til Handel med en stor

Mængde Artikler, naar Handelen med de kuranteste er

i fremmede Hænder.

Magistraten slutter sig til Oldermændene og be­

mærker yderligere, at det formentlig ikke vilde være

passende at meddele Supplikantens Søn, der endnu ikke

er 21 Aar gammel, Ekspektance paa en borgerlig Næ­

ringsvej, der under særlige Omstændigheder er tilstaaet

Faderen som personlig Begunstigelse. Kongen resol­

verer under 3. Maj: »Indbemeldte Ansøgning maa

1 efter Omstændighederne bortfalde.« Bing havde denne

Gang tabt Slaget. Dynastiet var ikke blevet anerkendt.

Og da han 5 Aar efter fornyede sit Andragende, led

han samme Skæbne.

I 1838 rykker han i Marken med en anset Jurist

ved sin Side. Højesteretsadvokat P. Salicath udarbejder

og indsender Andragendet for ham. Det hedder heri,

at Bing, da han i 1820 paabegyndte sin Forretning,

var helt ukendt med Handelsforhold, og at det allerede

dengang var Sønnen, s om— 13 Aar gammel — ydede

sin uerfarne Fader den Bistand, der havde gjort hans

Etablissement til et almindelig søgt Udsalgssted. Nu

havde Sønnen i 19 Aar redeligen og troligen staaet

ved Faderens Side. Selv om det havde været en frem­

med, der havde tjent saa længe, vilde det have været

et billigt Ønske hos Principalen, et grundet Haab hos

Medhjælperen, at denne kunde blive Medinteressent i

en Forretning, hvis Succes fornemlig skyldtes ham.

Og nu er det en Søn, som med sin Familie har Krav

paa Understøttelse fra sin Fader og som har opofret

sine bedste Aar i hans Tjeneste. Bing senior er 63

1 82

*) Rigsark.