185 / 312
i»3
Aar gammel, svækket paa sine Sanser, især paa Synet,
og maa derfor helt lægge Handelen i sin Søns Hæn
der. Ved Bestillinger, Vekselforretninger og desl. med
fører det i mangfoldige Tilfælde Vanskeligheder, at den
eneste aktive Interessent er hindret i at besørge dem uden
at vide dem udførte med den Omhu, Andel i Hande
len fornemlig opfordrer til. Endelig vil det være Fa
deren en trøstende Vished, at hans Enke ved hans
Bortgang kan have den Vejledning og Hjælp, som kan
betrygge hele Familien Handelens Vedbliven og Fremme
samt et sorgfrit Udkomme. Skønt det er Bing seniors
højeste Ønske, vover han ikke at anholde om en lig
nende Bevilling for sin Søn som den, der er forundt
ham selv. Han indskrænker sig til det Ønske at faa
sin Søn til Medinteressent for sin og sin Hustrus
Fevetid og ansøger allerunderdanigst om, at dette In
teressentskab maa blive bevilget paa den Maade, Hans
Majestæt Kongens Visdom maatte finde anvendelig i
denne for Andrageren højst vigtige Sag.
Maaneden
efter indsender Salicath til Magistraten en Række anbe
falende Attester om Bings Etablissement fra Kunst
akademiets Professorer, Ingeniørkorpset, den militære
Højskole, Fandkadetakademiet og Søkadetakademiet. Mi
litæretaten kan ikke længer bruges imod ham.
Men Favsoldermændene lader sig ikke forknytte
eller putte Blaar i Øjnene. »Om man end med den
største Opmærksomhed gennemlæser Ansøgningen,« si
ger Isenkræmmernes, »vil det stedse blive umuligt i
det, som anføres for at den fremkommer, at finde den
egentlige Aarsag, men, skønt denne ikke omtales, er
den dog let at angive, og den er ingen anden end
den, at Meyer Herman Bing venter og haaber, at naar
han paa den Tid, hans Fader og Moder maatte afgaa