190 / 312
Isenkræmmernes Oldermand paastaar endogsaa, at
af alle de Bevillinger, der er meddelt paa Handel med
enkelte af de Artikler, Isenkræmmernes Lavsartikler giver
dem det højtideligste Tilsagn om Enehandelsret til, er
der ingen, der har tilføjet Lavets Interesser større Tab
end netop Bings. Paa Grund af de ubestemte »gene
riske« Udtryk, hvori den er affattet, har nemlig af-
gangne Bing ved Hjælp af samme tilegnet sig Handel
med en Mængde Artikler, der hører til de kuranteste
og bedste af Isenkræmmernes Handelsartikler, deriblandt
med Artikler, man ved Bevillingens Meddelelse næppe
har anet kunde indbefattes derunder, og denne lukra
tive Handel har han forstaaet at drive i et Omfang
som ingen anden.
Og selv om det er sandt — hvad
der i øvrigt staar uden alt Bevis — , at Sønnen i 24
Aar har hjulpet sin Fader og bragt hans Forretning
op, saa vil det kun sige, at han i saa mange Aar har
virket til Fordel for sig selv og sin Familie. Det kan
dog ikke begrunde noget yderligere Krav for ham.
Selv uden en saa omfattende Bevilling som den, han
ønsker, kan han jo drive den Handel med de for Kunst
nerne nødvendige Materialier, hvis Fortsættelse Kunst
akademiets Professorer og dets høje Præses, Kronprins
Frederik, ifølge den vedlagte Anbefaling, anser for øn
skelig. Mod en hertil indskrænket Bevilling kan der
fra Lavets Side ikke være saa meget at erindre. Older
manden forbeholder sig dog yderligere Erklæring, naar
der foreligger nøjagtig Specifikation over de Genstande,
en saadan Kunsthandel skulde omfatte. »Hr. Bing vilde
— med den Kraft, hvormed han ser sig i Stand til at
drive en saadan Handel, og sine øvrige Resourcer —
vistnok ved den alene kunne finde rigeligt Udkomme