193 / 312
r 9 r
nene paa Malere og Gravører, hvis Arbejder var ud
stillede, paa Velinpapirforhandlere og Staalpennefabri-
kanter, og gav sit allernaadigste Bifald til Kende. Næste 1
Dag kom der fra Kongens Broder Prins Ferdinand og
Prinsesse Karoline Bud om at faa tilsendt en Del Sager
til Udvalg, men der blev svaret, at man ikke kunde ind
lade sig herpaa, men maatte bede det høje Herskab selv
gøre sit Indkøb ligesom Hs. Majestæt Kongen.
*
*
A f Forretningens Stilling midt i Halvtredserne gives
der et Billede i en med diplomatisk Snildhed affattet
Magistratsskrivelse af 20. Marts 1854.
En Dag var Overhofmarskalk Levetzau kommen til
de to Brødre og havde meddelt dem, at Isenkræmmerne
vilde lade gøre Arrest hos dem, fordi de gik uden for
deres Bevilling.
Da han var gaaet, blev Krigsraadet
sat. Hoffet var dengang paa Grund af Kongens Ægte
skab med Grevinde Danner ilde anskrevet, Hoftitler lidet
søgt. Derpaa byggedes en Plan. Den yngste af Brødrene
blev i Vogn sendt til Frederiksborg for, som Forret
ningens Ambassadør, at søge Audiens hos Frederik VII.
Kongen stod med Grevinde Danner ved sin Side. »De
kender jo min Kone,« sagde han. — »Jeg har den Ære
at kende hendes Naade,« — han havde, mens hun var
ved Dansen, lejlighedsvis besørget Strømper til hende
fra Paris.
»Hvormed kan jeg være Dem til Tjeneste,
Hr. Bing?« spurgte Kongen fornøjet. — »Min Broder
har længe næret et inderligt Ønske 0111 at blive Hof-
galanterihandler.« »Ikke andet,« sagde Kongen. »Det skal
x) Mundti. Trad. 2) L. Petersen: J. Chr. Petersen og hans Papir
handel. 1896. S. 20. 23.